FAGANSVARLIG VVS-ingeniør eller VVS-installatør

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til projektering af VVS installationer, ventilations- og klimaanlæg, energioptimering og fagtilsyn

Stillingsbeskrivelse:
Du får et bredt ansvarsområde, idet du både får ansvaret for projektering og dimensionering inden for VVS installationer, ventilations- og klimaanlæg samt inden for energioptimering. Samtidig sørger du for løbende at føre tilsyn på byggepladserne og sikrer, at tidsplaner og budgetter bliver overholdt, og at dialogen med både bygherre og myndigheder er god og værdiskabende.

I starten vil du overvejende blive koblet på projekter inden for nybyg, hvor du vil blive involveret i projekter i størrelsesordenen 80-300 mio. kr. På sigt vil du også få mulighed for at blive koblet på renoveringsprojekter, hvis dette også har din interesse.

Du er med på projektet fra starten og har derfor god mulighed for at sætte dit aftryk på projekterne, du bliver involveret i. Du byder ind med din faglighed, dine holdninger og gode ideer, når projektet gennemgås sammen med de øvrige fagansvarlige og den ansvarlige projektleder.

På baggrund af din mangeårige erfaring og dine faglige kompetencer er du med til at sætte rammerne for tidsforbrug og bemanding på de projekter, du bliver involveret i og er derfor også den, der har overblikket, og som derfor melder fra i tide, hvis tidsplanerne for dit fagområde ikke kan holdes.

I det daglige arbejder du tæt sammen med kompetencechefen omkring udviklingen af fagligheden i forretningsområdet, med de fagansvarlige fra de øvrige faggrupper og naturligvis med projektlederne, som du refererer til på de forskellige projekter, du bliver inddraget i.

Du bliver tilknyttet forretningsområdet Renovering & Nybyg i Erhverv & Bolig divisionen, hvor du får mulighed for at blive en del af en unik virksomhedskultur præget af høj faglighed og god indbyrdes sparring på tværs af faggrænser og 55 dedikerede kollegaer imellem.

Virksomhedskulturen hos MOE er bygget op omkring, at man hjælper hinanden, sidder lidt længere fremme på stolen, og at man generelt går ind og præger projekterne og samarbejdet i projekterne i den helt tidlige fase.

Du tilbydes:
Du bliver en del af en unik virksomhedskultur præget af høj faglighed, dedikation og tværfagligt samarbejde. Du tilbydes attraktive sociale rammer bestående af mange sociale arrangementer sports- og kultur tilbud, gode efteruddannelsesmuligheder.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer herunder sundhedsforsikring, frokostordning og medarbejderbonus.

Egenskaber:
Du er en selvmotiverende person, der er god til selv at planlægge både dit og andres arbejde. Du besidder et godt overblik og har sans for detaljer også uden, at det går ud over din effektivitet. Du er god til at tale med folk på alle niveauer.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring bred erfaring inden for VVS, ventilation og energi fra tidligere ansættelser hos rådgiver og&eller hos en entreprenørvirksomhed.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som VVS-ingeniør, VVS-tekniker eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Det forventes, at du har kørekort og, at du er velbevandret inden for 3D projektering.





Virksomhedsbeskrivelse:
MOE er en nordisk koncern med mere end 650 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark og Norge. MOE løser opgaver inden for forretningsområderne; Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur. Virksomhedens mål er at udvikle projekter, der bidrager til et mere bæredygtigt samfund, og som løser fremtidens udfordringer.

Medarbejderne er grundstenen i MOE. Der arbejdes tværfagligt og helhedsorienteret, og der lægges vægt på samarbejde og udvikling. Medarbejdernes høje faglighed, engagement og evne til at løse kundernes udfordringer er det, der skaber succesen hos MOE.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060

Arbejdssted:
Søborg

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Fagansvarlig - VVS/149717

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.