SALGSCHEF til salg af serviceaftaler og løsninger inden for Secure Power (besat)

Du får ansvaret for løsninger inden for UPS, lader, batterisystemer samt effekt og styretavler, som sælges til industrien bredt.

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for salget af serviceaftaler i relation til Secure Power samt effekt og styretavler i denne nyoprettede stilling, du i høj grad selv kan være med til at præge. Det er løsninger inden for UPS, lader, batterisystemer samt effekt og styretavler, som sælges til industrien bredt. Din målgruppe bliver overvejende industrielle virksomheder beliggende på Sjælland, hvorfor det forventes, at du bor på Sjælland centralt i distriktet, og er indstillet på også at tage på kundebesøg i Jylland.

Indgangsvinklen til kunderne er salg af serviceaftaler til både eksisterende og til nye kunder. Du kommer til at bruge en del af din tid på at videreudbygge relationerne til de mange eksisterende kunder samt løbende at opsøge nye spændende kundeemner. Når du har dialog med potentielle kunder, som har f.eks. en Secure Power løsning fra andre leverandører, er det oplagt både at sælge serviceaftaler til de eksisterende anlæg, og samtidig lægge et god ord ind for tic elkas egne løsninger. Disse er af høj kvalitet og har ofte længere holdbarhed end de konkurrerende Power Secure løsninger på markedet.

Løsningerne henvender sig til både små og store virksomheder. Derfor er der virkelig mange leads, du kan tage fat på både blandt de eksisterende og nye kunder. Det forventes derfor, at du tilbringer det meste af din tid ude hos kunderne.

Du refererer til afdelingschefen for Installation, Service og Secure Power og kommer i det daglige til at arbejde tæt sammen med denne i relation til både dit salg og i relation til den løbende videreudvikling af servicekonceptet, som du forventes at blive meget involveret i. Der vil naturligvis også være god mulighed for sparring med de øvrige salgschefer samt salgsdirektør i virksomheden.

I din dialog med kunderne kommer du ofte til at tale løsninger og muligheder inden for, hvad tic elkas kan tilbyde inden for Secure Power. Bliver dialogen meget teknisk vil du have god mulighed for at trække på teknisk viden både hos din chef og hos produktspecialisten, der begge har indgående viden om løsninger og muligheder.

Når du har bevist dine gode evner for salg og samtidigt fået optimeret servicekonceptet, vil der være god mulighed for, at du også bliver inddraget i salgsafdelingens videre vækst.

Du tilbydes:
Ansættelse i en meget velrenommeret virksomhed i rivende udvikling. Du får en nyoprettet stilling, som du har god mulighed for selv at præge, og som byder på gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Løn:
Du får en god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer, samt firmabil eller bilordning.

Egenskaber:
Du er en meget dynamisk, udadvendt og konkurrenceminded person, og du må gerne være ambitiøs og dermed både selvigangsættende, initiativtagende og resultatsøgende. Samtidig er du velstruktureret og omhyggelig med dine ting, ligesom du er kvalitetsbevidst med dine løsninger.

Du tager ansvar og er i høj grad initiativtagende og selvmotiverende i dialogen med kunderne.

Du er i stand til at arbejde meget selvstændigt, men trives samtidig fint med at være en del af et internationalt team, der hjælper og støtter hinanden i altid at yde kunden den bedste service.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du med succes har solgt el-tekniske løsninger til industrien, og du kan dokumentere gode resultater af dit salgsarbejde og gerne også ledelseserfaring.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som el-installatør, maskinmester eller el-ingeniør. Alternativt er du uddannet elektriker men har god erfaring inden for området.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk på højt niveau, både i skrift og tale.

Det forventes, at du er en habil bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
tic elkas a/s har eksisteret i mere end 50 år, og i den tid er virksomheden vokset fra at være en lokal partner til at være en global partner.

Virksomheden er specialister omkring industrielle tekniske installationer (maskinanlæg, maskintavler, eltavler, service samt software) for mange af landets største virksomheder. Styrken er, at man kan levere den samlede el-tekniske pakke fra samme virksomhed, bl.a. understøttet af et koncept, som hedder We build on partnership, der har resulteret i lange/nære kunderelationer, men også høje forventninger fra kunderne.

Virksomheden har hovedkvarter i Skovlunde og en stor afdeling i Randers. Herudover haves et datterselskab i Litauen med samme funktioner, så der er meget samarbejde på tværs af lokationerne

tic elkas er i rivende udvikling og har i dag ca. 240 dedikerede og dygtige kollegaer, som venter på dig.

Du kan læse mere om virksomheden her: www.ticelkas.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Sjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Salgschef/146823

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.