ØKONOMIMEDARBEJDER til nyoprettet stilling

Du vil få god mulighed for at bygge videre på dine personlige og faglige kompetencer

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af en meget familiær virksomhedskultur, hvor man drager omsorg for og gerne hjælper hinanden. Du får en stilling, hvor du vil få god mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Økonomiafdelingen består i dag af to personer, og du bliver den 3. person, som på længere sigt forventes, at få mere ansvar og kunne tage over og klare det meste i regnskabschefens fravær.

Efter en grundig introduktion/oplæring kommer du til at arbejde tæt sammen med regnskabschefen, som du også refererer til i det daglige.

I første omgang bliver dine primære ansvarsområder de gængse opgaver inden for økonomi og regnskab, dvs. debitor- og kreditorstyring, finansbogføring, momsafstemninger, lønninger m.v., og når du er klar til større udfordringer, vil du få mere ansvar.

Efterhånden som du får opbygget dine kompetencer, skal du være indstillet på at hjælpe med en del ad hoc opgaver indenfor økonomiområdet generelt.

Virksomheden ønsker løbende at udbygge og optimere de regnskabsmæssige systemer, og det vil være naturligt, at du også deltager i disse opgaver.

Der er god mulighed for, at stillingen udvikler sig i takt med dine ambitioner og kvalifikationer.

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, men samtidig også i tæt samspil og sparring med regnskabschefen. På sigt vil du også skulle supporte denne med at løse en række opgaver, der både er fagligt mere krævende, og fordrer god struktur samt et godt indblik i regnskab generelt.

Du tilbydes:
Ansættelse i en spændende virksomhed i stor vækst i en stilling, hvor du får god mulighed for at blive lært op til at kunne sidde selvstændigt med ansvaret for en regnskabsfunktion.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer jobbet og dine kvalifikationer. Derudover er der mulighed for relevant videreuddannelse.

Egenskaber:
Vi søger en grundig og struktureret person, der arbejder effektivt og har lyst til udfordringer.

Du skal have en selvstændig og initiativrig arbejdstilgang, men samtidig være en stærk teamplayer, der i fællesskabet kan bidrage til virksomhedens optimering.

Du har styr på dine ting og er derfor også i stand til at holde hovedet koldt, når der er mange bolde i spil

Desuden trives du både med at have faste samt ad hoc opgaver.

Erhvervserfaring:
Det er en fordel, at du har mindst nogle års erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor du har arbejdet med mange forskelligartede opgaver.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men det forventes, at du har kendskab til opgaverne.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT-systemer. Virksomheden arbejder i dag med AS400.

Virksomhedsbeskrivelse:
Electro Energy A/S startede i 1964 som et datterselskab af Electro-Oil AB i Sverige. I dag er virksomheden en solid leverandør med en sund økonomi og med et fuldt program inden for energiløsninger, der strækker sig fra mindre løsninger som private hjem, til kontorlandskaber og institutioner samt håndværks- og produktionsvirksomheder, og der er fortsat mange muligheder for udvikling af nye koncepter og markedsmæssige tiltag sammen med virksomhedens professionelle kunder.

Virksomheden har gennem tiden været ejet af forskellige store europæiske koncerner herunder SAAB Scania, Enertech og Trelleborg og Ferguson PLC.

Electro Energy A/S er i dag en del af STARK Group, der ejes af kapitalfonden CVC.

Hos Electro Energy A/S møder man kunderne i øjenhøjde med en høj servicegrad, så alle kunder oplever en høj professionel standard. Med positiv forventning og professionalisme udforsker man sammen med kunderne mulighederne og skaber belønnende vækst.

Virksomheden, der forventer at vækste meget i det kommende år, har i dag 28 medarbejdere tilknyttet og hovedkontor i Glostrup.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Glostrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Økonomimedarbejder/1364

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.