DISTRIKTSCHEF til salg af markedets mest innovative løsninger inden for bilvask

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Her er drømmejobbet til den ambitiøse, selvkørende og forretningsorienterede sælger

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at være en del af eliten og sælge markedets mest innovative løsninger til bilvaskforretninger, så er muligheden her.

I det daglige refererer du til en dynamisk og erfaren salgschef, der også vil fungere som din sparringspartner.

Efter en grundig introduktion til stillingen, hvor du bl.a. får muligheden for at få produkttræning i Tyskland og komme på sambesøg med dine jyske kollegaer, burde du være klar til at arbejde selvstændigt, men naturligvis med god mulighed for sparring med dine kollegaer.

Dit distrikt dækker kunder beliggende på Sjælland, og du får en eksisterende portefølje af kunder, som du skal udbygge relationerne til samtidig med, at du løbende besøger nye kundeemner.

Du arbejder med udgangspunkt i et meget velfungerende CRM-system, hvor der er masser af kundeemner at tage fat i. Din opgave bliver at systematiserer din tid bedst muligt, så du efterhånden får opbygget de gode relationer til dine kunder.

Du er proaktiv og på forkant med dine kunders behov, både når det eksisterende anlæg skal udskiftes eller, der skal investeres i et nyt.

Du skal være indstillet på, at en løsning inden for bilvask ikke sælges fra den ene dag til den anden. Det er det lange seje træk, som giver succes i jobbet som distriktschef. For mange kunder er der tale om en større investering, som kræver længere tids overvejelse, og hvor du ofte vil være med i hele overvejelses- og beslutningsprocessen.

Du er med til at afdække og definere den optimale løsning, der matcher kundens behov. Du taler investeringsmuligheder og løsninger og er med på sidelinjen, når løsningen implementeres.

Det vil også være dig, der følger op på, om kunden er tilfreds med deres løsning.

Du står selv for udarbejdelse af tilbud, og har du brug for teknisk sparring, så har du et godt bagland.

Der er tale om en meget selvstændig stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder for den rette.



Du tilbydes:
Muligheden for at sælge innovative løsninger til bilvaskforretninger.

Et meget selvstændigt job med gode muligheder for at planlægge din egen arbejdsdag.

Frihed under ansvar samt af blive en del af et kompetent og passioneret team.

Løn:
Du tilbydes fast løn, attraktiv bonusordning, pensionsordning samt firmabil.

Egenskaber:
Du er en selvmotiverende og vedholdende person med et godt drive.

Du er tillidsvækkende, relationsstærk og i stand til at tale med alle typer mennesker.

Du er tålmodig og har god forståelse for, at det tager tid at skabe de gode relationer og efterfølgende sælge en løsning.

Du er kommercielt orienteret og forstår vigtigheden af kvaliteten i kundemøderne.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignede stilling, hvor du har skulle skabe gode kunderelationer, og hvor du har været vant til, at det er det lange seje træk, som tæller.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk på et højt niveau og kan begå dig på engelsk.

Du er en habil bruger af CRM-systemer og IT generelt.

Virksomhedsbeskrivelse:
WashTec er den førende udbyder af innovative løsninger på bilvask over hele verden. Over 1.800 medarbejdere i mere end 80 lande sætter nye internationale standarder for hele branchen med produkter, processer og løsninger, der giver både operatører og kunder gode oplevelser og perfekte resultater.

Globalt driver WashTec omkring 40.000 bilvaskeanlæg, hvor der dagligt vaskes over 2 mio. køretøjer. Tallene, der taler for sig selv, har placeret WashTec på en ubestridt førsteplads i branchen. WashTec har desuden en række datterselskaber på Europas vigtigste markeder samt i USA, Kina, Australien og Tjekkiet. Hertil kommer en lang række selvstændige distributionspartnere. Tilsammen råder virksomheden over 900 serviceteknikere i over 80 lande. Dermed tilbyder WashTec branchens bredeste og mest velorganisererede servicenetværk. Man har et indgående kendskab til de lokale markeder og deres specifikke behov, og virksomheden udvikler konstant løsninger tilpasset de lokale behov.

WashTec er ikke blot global markedsfører, virksomheden er samtidig førende på innovationer indenfor branchen. Listen over virksomhedens innovationer er lang og omfatter bl.a. udvikling af portalvaskeanlæg, nye digitale løsninger samt nyheder indenfor sæbe/voks produkter. Alle WashTecs innovationer afstemmes kontinuerligt efter kundernes skiftende behov.

I Danmark har virksomheden ca. 45 medarbejdere, hvoraf de ca. 20 arbejder på kontoret i Hedehusene.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Sjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Distriktschef/126821

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.