ACCOUNT MANAGER/BUSINESS DEVELOPER (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du kan både forstå komplekse IT-problemer hos kunderne og sælge de softwareløsninger, der kan løse dem

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for salget af konsulentydelser inden for IT- softwareudvikling til større virksomheder på det danske marked.

Du får mulighed for at komme med på en spændende rejse, hvor du, som en del af en af de hurtigst voksende og dermed førende Tech og IT-virksomheder i Europa, vil opleve stor professionalisme og gode leveringsevner kombineret med den helt unikke kultur, som man kun finder i mindre virksomheder.

Hos adesso Danmark bliver du nemlig en del af et unikt fællesskab baseret på gensidig respekt og samhørighed kombineret med høj faglighed.

Din opgave bliver at forstå og behovsafdække komplicerede IT-problemer hos dine kunder og derefter formå at sælge den IT-løsning ind, som løser problemet og dermed skaber værdi for kunden.

Med udgangspunkt i en grundig indføring i den brede pallette af løsninger, som du kommer til at skulle sælge på det danske marked, vil du ret hurtigt få mulighed for selv at strukturere og planlægge din egen salgsindsats.

Du vil få hjælp til leadgenerering fra en ekstern samarbejdspartner, der er medvirkende til at booke dine møder, men forventes også selv at være aktiv specielt med at kontakte potentielle kunder i dit eget netværk.

Dit fokusområde vil primært være store virksomheder inden for telekommunikation, detailhandelen, banksektoren, Life Science eller andre brancher, hvor du har erfaring for, at der bruges konsulentydelser inden for IT.

Du står for hele salgsprocessen, lige fra den indledende kontakt med kunden, til behovsafdækning, præsentation af løsningsforslag og den afsluttende kontraktforhandling.

Har kunden behov for at drøfte mere komplicerede løsninger, har du god mulighed for at få sparring og opbakning fra dine kolleger i Danmark, Sverige eller Tyskland, der gerne tager med ud til kundemøderne.

I det daglige refererer du til den landeansvarlig for både Danmark og Sverige og er tilknyttet kontoret i København, hvor du vil opleve god mulighed for samarbejde og socialt samvær med dedikerede kollegaer fra det tidligere Purple Scout. Du vil få god mulighed for sparring både med dine kollegaer lokalt og i Sverige, men også med de mange specialister, som er tilknyttet moderselskabet i Tyskland.

Du forventes at blive en af de bærende kræfter på salgssiden, der skal være medvirkende til at vækste adesso Danmark, så virksomheden bliver en af de førende udbydere af konsulentydelser inden for IT-softwareudvikling på det danske marked.

Du tilbydes:
At komme med på en spændende vækstrejse med masser af både faglige og personlige udviklingsmuligheder. Der vil være en kontinuerlig udvikling af dig selv igennem uddannelse, ansvar og sparring både i Danmark og i udlandet.

Løn:
Du får en god fast løn kombineret med en bonusordning, pensionsordning, bil eller bilordning, mobiltelefon, hjemmearbejdsplads, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en initiativrig, arbejdsom og selvstændigt arbejdende person, der målrettet går efter resultaterne, og som instinktivt ønsker at være blandt de bedste.

Erhvervserfaring:
Vi forventer, at du kommer med en vis indsigt i salg af konsulentydelser inden for IT, så du er i stand til at sætte dig ind i og forstå de komplekse IT-problemer, som kunderne står overfor.

Uddannelser:
Du har deltaget i forskellige salgsrelaterede kurser, udover det stilles der ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med CRM systmer.

Virksomhedsbeskrivelse:
adesso Danmark er en del af den hurtigst voksende IT-leverandør i Europa. adesso, som er moderselskabet, en af de førende Tech- og IT virksomheder, blev grundlagt i Dortmund i 1997 og beskæftiger i dag mere end 7.000 medarbejdere i Europa.

Virksomheden har fokus på at tilbyde konsulentydelser til større private og offentlige virksomheder i hele Europa, og er i stand til at tilbyde overlegne IT-løsninger, som forbedrer en virksomheds konkurrenceevne.

I Danmark har adesso for nyligt opkøbt Purple Scout, som er en virksomhed specialiseret i design, rådgivning, UI/UX og appudvikling på tværs af en bred vifte af løsninger som 3D animation, AR/MR/VR, Mobile, IoT, Data Science & cloud services.

Selvom adesso Danmark er en del af en stor international koncern med mere end 7000 medarbejdere Worldwide, så har virksomheden i Danmark formået at bibeholde den helt unikke kultur, som blev skabt i forbindelse med opkøbet af Purple Scout, som adesso overtog i april 2022.

adesso Sverige og adesso Danmark er i dag en organisation med ca. 75 medarbejdere, hvoraf de 65 sidder i Sverige og de 10 i Danmark.

Virksomheden forventer at vokse til 2-300 medarbejdere over de næste 3-5 år godt støttet op af moderselskabet i Tyskland.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Danmark med base på kontoret i København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

IT softwareløsninger/1247

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.