BACK OFFICE MEDARBEJDER til alsidig stilling med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der vil være en portefølje af udvalgte kunder, som du får ansvaret for, når du er kommet godt ind i stillingen

Stillingsbeskrivelse:
Du vil blive sat grundigt ind i jobbet, hvorefter du – sammen med dine kollegaer i salgsafdelingen - vil få ansvaret for at yde den bedste service overfor virksomhedens kunder.

Stillingen indeholder mange forskelligartede opgaver og er meget alsidig. Du kommer nemlig til at sidde med ansvaret for kunden og ordren fra start til slut.

Du fungerer som rådgiver og vejleder for kunden, du afgiver tilbud, opretter ordrer i systemet, udarbejder styklister og bestiller efterfølgende komponenter hos leverandørerne.

Du sørger for, at ordren bliver håndteret i produktionen. Da produktionen varetages internt, får du rig mulighed for at følge emnernes tilvejebringelse.

Du har ansvaret for at sikre, at de færdige emner bliver ekspederet videre fra produktion og eget lager og ud til kunden. I sidste ende sørger du for, at ordren bliver faktureret. Ideelt set følger du også op på kundetilfredsheden.

Du får med andre ord en meget bred stilling med en stor kontaktflade, egne ansvarsområder og mange opgaver i gang på samme tid. På sigt vil du få det overordnede ansvar for dine egne kunder, som du servicerer og udbygger relationerne til.

Du tilbydes:
En alsidig stilling, hvor du har god mulighed for at gøre en forskel og sætte dit præg. Jobbet er meget afvekslende - og du vil blive involveret i hele processen, fra ordrens afgivelse til varen er leveret hos kunden.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du har styr på dine ting, hvilket er et resultat af, at du grundlæggende er meget struktureret og omhyggeligt anlagt. Du har tegningsforståelse og besidder en god teknisk indsigt samt empati, der gør, at du er god til at sætte dig ind i kundernes udfordringer og behov.
Samtidig formår du at prioritere dine opgaver og stadig bevare overblikket.

Erhvervserfaring:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling i en teknisk virksomhed, hvor du har haft den koordinerende rolle, i en stilling, hvor du har siddet med mange bolde i luften på én gang og kundekontakt.

Uddannelser:
Det er en stor fordel, hvis du har en eller anden form for teknisk uddannelse, det kunne være som produktionsteknolog, reservedelsekspedient eller lign.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT.

Virksomheden har i 2021 implementeret nyt ERP system, Monitor, hvorfor det vil være en fordel, hvis du har god erfaring med at arbejde med ERP systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kvisgaards Maskinfabrik A/S er en ejerledet virksomhed, som i 50 år har været underleverandør af specialfremstillede komplekse emner i bl.a. rustfrit stål, aluminium, titan og bronzelegeringer i meget høj kvalitet.

Virksomheden, som er unik inden for sit felt, er kendt for sin høje kvalitet, dokumentation og leveringsevner - og Kvisgaard leverer i dag til kvalitetskrævende kunder indenfor Pharma, Aerospace og procesindustrien. Løbende kvalitetssikring og dokumentation er et område, som prioriteres meget højt.

Der er i dag 35 medarbejdere fordelt på to afdelinger, en i Brøndby og en i Havdrup.

Arbejdssted:
Havdrup/Brøndby

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Back Office medarbejder/122521

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.