SALGSKOORDINATOR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der er dynamisk, serviceminded og har flair for teknik

Stillingsbeskrivelse:
Du vil blive en del af et meget dedikeret internt salgsteam, der servicerer virksomhedens kunder med et højt serviceniveau. Du får en stilling, hvor du fungerer som bindeled mellem kunderne og virksomhedens store leverandører, sælgerne samt naturligvis diverse samarbejdspartnere.

Du skal derfor kunne trives i en travl hverdag, hvor du forventes at tage ansvar og arbejde meget selvstændigt, men også være en god kollega i teamet.

Du kommer til at følge ordren fra start til slut, og vejleder kunden omkring løsninger og muligheder i forbindelse med produktprogrammet til det fiberoptiske LAN såvel som WAN marked.

Du har dialogen med underleverandører og sikrer, at ordren tastes i systemet, og at alle stamdata løbende bliver vedligeholdt.

Disponering af varerne samt den daglige opfølgning for at sikre rettidige leverancer fra leverandørerne vil også være et område, som ligger på dit bord.

Afdelingen står også for support til de eksterne sælgere, som du supporterer i forbindelse med tilbud og lignende.

Du arbejder i det daglige tæt sammen med virksomhedens øvrige team og får en meget alsidig stilling, hvor du skal være med til at drive det interne salg og administration, og dermed bidrage til, at virksomheden når sine ambitiøse mål.

Du tilbydes:
En spændende og afvekslende stilling i et uformelt miljø og med gode muligheder for personlig udvikling.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du har en god teknisk forståelse og er derfor god til at sætte dig ind i produkterne og i kundens verden.

Samtidig er du en struktureret person, der formår at arbejde meget selvstændigt og holde mange bolde i luften på én gang.

Du brænder for god kundeservice - og er serviceminded af natur. Du er ærekær med dit arbejde, og sætter derfor en ære i at få gjort tingene rigtig fra start af.

Du er endvidere omhyggelig anlagt og med en god sans for detaljen. Du har flair for administrative opgaver og formår at bibeholde et godt overblik også i hektiske situationer.


Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet som salgssupporter, intern sælger eller koordinator og rådgivet kunder. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring med produkter indenfor Telecom eller IT-infrastruktur.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men har du en teknisk baggrund, er det naturligvis en fordel.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og har du kendskab til tysk, er det en stor fordel.

Du er vant til at arbejde med ERP systemer, og har du kendskab til Navision, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
6X International er en danskejet virksomhed, der igennem de sidste 17 år har været en betydende rådgiver og distributør af højkvalitets fiberoptiske og RF produkter, samt kundespecifikke løsninger til det danske marked.

Virksomheden opererer indenfor Telecom, FTTH-industrien og har i de sidste år haft stigende fokus på LAN og Datacom-industrien.

Virksomheden, der i dag har ca. 13 medarbejdere, har planer om at ekspandere kraftigt i fremtiden og har for kort tid siden åbnet et tysk datterselskab i Kiel.

Arbejdssted:
Nivå nord for København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Salgskoordinator/1221

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.