PRODUKTCHEF - BESAT

Som får ansvaret for Hitachi entreprenørmaskiner

Stillingsbeskrivelse:
Du vil blive ansat i en nyoprettet stilling med produktansvaret for Hitachi entreprenørmaskiner, hvor du sidder som back up for virksomhedens
7 distriktschefer.

Du vil få en grundig introduktion til både stillingen og Hitachi entreprenørmaskiner via salgsdirektøren, som du refererer til. Denne udfører i dag samme funktion, og vil derfor kunne støtte dig løbende og vil være din sparringspartner i det daglige.

Du forventes at holde dig løbende ajour med produktudviklingen på maskinerne, så du er i stand til at assistere distriktscheferne med din produkttekniske viden. Du vil også holde introduktionskurser for dem ved lancering af nye modeller.

I samarbejde med serviceafdelingen er du medvirkende til, at sikre den mest optimale konfiguration af maskinerne fra fabrik, samt sikre, at vi tilbyder de bedste kundetilpassede løsninger.

Du har øje for den tekniske udvikling generelt, herunder især den fremadskridende digitalisering.

Rent administrativt står du for en 360 graders back up af distriktscheferne. Du står for tilbudsskrivning og ordrebekræftelser, samt sørger for at skrive de interne salgsordrer. Du sørger også for, at alle elementer i ordren bliver bestilt hos leverandørerne, hvis de ikke er på lager.

Du opdaterer løbende lagerlister for nye maskiner samt udarbejder diverse statistikker og indberetninger. Du sikrer, at alle data på dit område altid er up-to-date og behørigt indberettet.

Du tilbydes:
En spændende stilling i en mindre virksomhed, hvor din tekniske viden og indsigt skal hjælpe til et øget salg.

Gode arbejdsforhold, hvor du i samarbejde med dine kolleger sørger for at optimere hverdagen for alle.




Løn:
Du får en lønpakke, som afspejler dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en struktureret person, der har styr på dine ting, og du formår at holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften.

Du arbejder selvstændigt, men er også en god holdspiller.

Du har en stor interessere for teknik, og har en god evne til at formidle din viden, både verbalt og skriftligt.

Du er ikke bange for administrative opgaver, som vil fylde meget i hverdagen – men som også kræver din tekniske viden.

Du er god til at arbejde tværfagligt - med respekt for dine kolleger – og kan bidrage til at optimere forretningsgange og opgaveløsninger.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring med både teknik og administrative funktioner fra tidligere jobs.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, dog skal du have en god teknisk indsigt.

Sprogkunder / EDB:
Du skal være god til dansk og engelsk og gerne på forhandlingsniveau. Du skal være rutineret bruger af Word og Excel, og har du kendskab til Navision, vil det være en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
H.P. Entreprenørmaskiner A/S, som er en meget velkonsolideret, familieejet virksomhed, er importør og distributør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining & Rock Technology samt Bell Equipment i Danmark, Grønland og Færøerne.

Virksomheden har eksisteret siden 1981 og beskæftiger i dag ca. 60 medarbejdere.

Produkterne distribueres direkte til slutbrugerne via virksomhedens 3 afdelinger i Horsens, Bjæverskov eller Nuuk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Bjæverskov

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktchef/122020

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.