INDKØBS- og SALGSKOORDINATOR/ ORDREBEHANDLER

Til administrativ stilling, hvor indtastning og vedligeholdelse af data udgør et vigtigt fokusområde

Stillingsbeskrivelse:
Du får en meget central funktion, hvor du skal supportere dine kollegaer på tværs af organisationen. Stillingen er nyoprettet, så du vil få god mulighed for selv at være med til at planlægge, hvordan du vil disponere din dag.

Du vil blive oplært af den indkøbs- og logistikansvarlige, som du også arbejder tæt sammen med i det daglige. Det vil være opgaver i relation til internt salg, ordrebehandling, indkøbsdisponering og stamdata vedligehold, som kommer til at lande på dit bord.

I forbindelse med indkøb kommer du til at stå for disponering af varer, bestilling og opfølgning på fragt samt for kontakten til virksomhedens kunder, både i forbindelse med modtagelse af ordrer samt ved opfølgning på igangværende ordrer i forbindelse med ændringer, forsinkelser eller andet.

Virksomheden arbejder med projektorienteret salg, så nogle af ordrerne kan være rimelig komplekse. Der vil hele tiden komme nye produkter og nye sites, som varerne skal leveres til, og som derfor skal oprettes i IT systemet. Da der er mange data, som skal registreres i virksomhedens ERP system, fordrer stillingen, at du trives i en hverdag, hvor ordrebehandling og opdatering af data fylder meget af din dag, og hvor du derfor skal kunne fordybe dig og være omhyggelig og vedholdende.

Det vil kræve en længere oplæringsperiode inden du vil være i stand til selv at gennemføre de mere komplicerede ordrer fra A til Z. Du vil derfor få mere og mere ansvar i takt med, at du får mere indsigt i jobbet og dets mange facetter. På sigt forventes det, at du kan gå ind og overtage ansvaret, når den indkøbs- og logistikansvarlige er fraværende.

Du tilbydes:
En spændende og alsidig stilling i en mindre og meget dynamisk virksomhed.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Virksomhedens motto er: "Kunden ringer, vi springer" så det forventes, at du er meget serviceminded og omhyggelig med dit arbejde.

Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og har et stort overblik samtidig med, at du har styr på dine ting.

Du er en initiativtagende, engageret og fleksibel person, der ikke er bange for at tage fat, hvor der måtte være behov.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling i en international gerne ordreproducerende teknisk virksomhed, hvor du har arbejdet med mange forskellige bolde i luften på en gang.

Uddannelser:
Virksomheden er åben for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men har du uddannelsesmæssigt fokuseret på indkøb og logistik, er det naturligvis en fordel.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT.

Har du erfaring med Axapta, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Combilent A/S har siden 1997 udviklet og produceret radiokommunikationsudstyr til det professionelle “mission critical” telemarked i hele verden. Produkterne sælges på OEM basis til store internationale kunder.

Virksomhedens løsninger indeholder færre komponenter og har en bedre ydelse, effektivitet og højere pålidelighed. De er bedre for miljøet, er mindre og de er væsentligt mere kosteffektive.

Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og er ISO9001 og ISO 14001 certificeret.

I 2015 blev virksomheden en del af Indutrade Group, og i 2018 udvidede de med opkøb af TX RX Systems inc. i USA. Virksomheden, som nu er kendt som Combilent Group, beskæftiger i alt 80 medarbejdere.

Læs mere på www.combilent.com

Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

INDKØBS- og SALGSKOORDINATOR/ORDREBEHANDLER/117622

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.