TEKNISK SUPPORTER MED PRODUKTANSVAR/INTERN SÆLGER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Teknisk Flair * Salgsorienteret

Stillingsbeskrivelse:
Denne stilling giver dig en enestående mulighed for at arbejde med teknisk rådgivning og salg både i forhold til kollegaer og kunder. Du bliver en del af den interne salgsafdeling, hvor du primært skal beskæftige dig med de teknisk tunge forespørgsler. Du vil både skulle løse opgaver omkring komponentsalg og systemtilpassede løsninger, og efter grundig oplæring påtage dig produktansvar for dele af Bürkerts produktprogram som bl.a. indeholder reguleringsventiler, controllere og sensorer.

Du forventes at have teknisk viden på et højt niveau, og du er derfor i stand til både at supporte kunder og kollegaer, når det drejer sig om de mere komplicerede løsninger. Er der tale om komplekse tekniske problemstillinger, kan du også tage dialogen med virksomhedens fabrikker. Du får således en alsidig stilling med virkelig gode muligheder for både at arbejde med teknikken samt være en god sparringspartner for dine kollegaer.

Du tilbydes:
En meget alsidig stilling i en solid virksomhed der er velrenommeret og i løbende udvikling. Der vil endvidere være gode muligheder for udvikling af job og kompetencer.
Virksomheden har i øvrigt tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du har el tekniske kompetencer og et højt energi niveau, er serviceorienteret og trives derfor fint i et job, hvor du får mulighed for at arbejde med tekniske opgaver og salgsorienteret kundekontakt.
Du er en god teamplayer og problemløser, der besidder en god el-teknisk viden. Du er systematisk og struktureret i din arbejdsform. Du er proaktiv, og du er i stand til at have mange bolde i luften på én gang. I den forbindelse er du både god til at arbejde meget selvstændigt og til at samarbejde med andre.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med el-tekniske løsninger til procesindustrien eksempelvis som tekniker, hvor du har beskæftiget dig med internt eller måske eksternt salg af tekniske produkter.

Uddannelser:
Det forventes du har en el-teknisk uddannelse eller anden relevant baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale. Samtidig er du vant til at arbejde med IT.





Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
Bürkert-Contromatic A/S har i mere end 70 år været blandt de førende koncernselskaber inden for udvikling og produktion af ventiler og instrumenter til styring og regulering af forskellige medier samt komplementære teknologiske produkter. Produkterne udmærker sig ved, at de kan sammenbygges til komplette systemer, til kontrol og regulering af flow, analyse, temperatur, tryk og niveau. Løsningerne kan skræddersyes lige fra et ukompliceret on/off system til mere komplekse proceskontrolsystemer. Firmaet er et datterselskab i en verdensomspændende koncern.

Der er i dag 23 medarbejdere tilknyttet adressen i Herlev, der rummer kontor, montage og lager. Endvidere har Bürkert-Contromatic kontor på Navitas i Århus, hvor der er 3 medarbejdere tilknyttet.

Arbejdssted:
Herlev

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Teknisk supporter med produktansvar/Intern teknisk sælger / 1164

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.