KONSTRUKTIONSINGENIØR / PROJEKTINGENIØR til emissionsreduktion

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du bliver en del af en spændende udviklingsvirksomhed, der har specialiseret sig inden for state of the art systemer til emissionsreduktion

Stillingsbeskrivelse:
Du får mulighed for at komme med på en spændende værkstrejse, som kun er i sin vorden, og med et kæmpe potentiale. Da der internationalt er fokus på alle virksomheders bidrag til den grønne omstilling herunder en mindskning af NOx-udledningen, er markedspotentialet enormt. Med en velkonsolideret investeringsvillig investor i ryggen, bliver det ikke kun sjovere men også nemmere at vækste hurtigt. Stadig med et ønske om at bevare den samme dedikerede virksomhedskultur, der er i dag.

Dygtige kollegaer med mange års erfaring inden for emissionskontrol og forbrændingsteknologi bliver en del af din hverdag. Som del af den mekaniske afdeling på pt. 6 personer, vil du få god mulighed for faglig dialog og sparring omkring løsninger og muligheder.

Du får ansvaret for at håndtere flere projekter på en gang. Det vil både være løsninger som skal passe inde i kundernes eksisterende anlæg og design af nye anlæg, som du kommer til at beskæftige dig med. Du vil blive sat grundigt ind i teknologien og virksomhedens arbejdsrutiner, men vil relativt hurtigt få ansvaret for dit ansvarsområde på dine egne projekter, som du selv får ansvaret for. Du kommer både ud for at skulle designes løsninger, som skal tilpasses til et eksisterende anlæg, og design af nye systemer, der skal passe ind i kundens produktionslinje.

Der er tale om skræddersyede løsninger, som tilpasses kundens behov, og du bliver derfor tovholder på projektet fra start til slut. I opstartsfasen sidder du og analyserer kundens eksisterende anlæg og gennemgår alle elementer i projektet lige fra krav til ventiler til kundens forventninger til den færdige løsning. Der er tale om et omfattende gransknings- og dokumentationsarbejde, hvor du sammensætter den optimale løsning, herunder taler med underleverandører om valg af komponenter. Det endelige indkøb foretages af den indkøbsansvarlige, som vil forhandle de endelige priser.

I designfasen afdækker og sammensætter du selv løsningen ned til mindste detalje. Diverse tegninger skal ses igennem, og du kommer med forlag til, hvordan det mekanisk skal sammensættes. Du forventes at være i stand til at lave en skitse i SolidWorks, som indgår i den detail projektbeskrivelse, som du udarbejder til brug for den udenlandske underleverandør. Du bruger din erfaring med design og udvikling af procesanlæg, når du skal forklare underleverandøren, hvordan de skal konstruerer løsningen på baggrund af din projektbeskrivelse, hvor alle komponenter er defineret i mindste detalje herunder dimensionering af rør og ventiler, beskrivelse af svejseprocedurer m.v.

I tæt samarbejde med underleverandøren sikrer du, at løsningen er som beskrevet, at også dokumentationen er i orden og at idriftsættelse af løsningen sker problemfrit. Dette betyder, at du følger projektet tæt i hele forløbet. Du skal derfor regne med, at stillingen indeholder 30-40 rejsedage om året, hvor du besøger de europæiske underleverandører og/eller deltager i slutfasen, hvor løsningen skal tages i brug.

Du tilbydes:
Du kommer til at være en del af en virksomhed, der er inde i en rivende udvikling. Du vil derfor få god mulighed for både at præge din egen stilling, og virksomhedens udviklingsrejse.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensions og sundhedsfordning.

Egenskaber:
Du er en analytisk og dedikeret person med et godt drive, der derfor er i stand til at håndtere flere projekter på én gang. Du er både meget detaljerorienteret og i stand til at se holistisk på et projekt. Du er god til både at motivere dig selv og andre, går gerne en ekstra mil, for at komme i mål.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for design og udvikling af procesanlæg. Du har derfor kendskab til rørstandarder, test og inspektion af trykbærende rør konstruktioner, DS/EN ISO 13849-1 m.v.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør med fokus på mekanik, procesteknik eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og har gode erfaringer med at arbejde i SolidWorks.

Virksomhedsbeskrivelse:
Flowvision A/S blev grundlagt i 2006 og er i dag en af de førende virksomheder, der har specialiseret sig i design og levering af banebrydende DeNOx-systemer, der med sine mange forskellige applikationer og anvendelsesmuligheder har gjort Flowvision til en af de hurtigst voksende aktører inden for sit felt.

Flowvision er i dag ejet af Axens, der er en verdensomspændende fransk koncern med mere end 2500 medarbejdere WorldWide, der leverer et komplet sortiment af løsninger til omdannelse af olie og biomasse til renere brændstoffer, til produktion og rensning af større petrokemiske mellemprodukter. Axcens Group opkøbte Flowvision i 2021 med henblik på at videreudvikle virksomheden, og man har valgt at investere voldsomt i virksomhedens fortsatte vækst.

Flowvision har i dag ca. 75 installationer WorldWide, og det er kun en begyndelse. Den unikke teknologi kombineret med den stigende fokus på begrænsning af DeNOx-udledningen Worldwide har åbnet op for et kæmpe markedspotentiale.

Virksomheden har i dag 13 ansatte og flere vil løbende komme til i år og i de kommende år i takt med, at virksomheden vokser.

Arbejdssted:
Odense

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektingeniør/113123

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.