KOMMERCIEL CHEF
Der kan være med til at løfte dansk cykelsport og styrke Danmarks Cykle Union gennem stærke partnerskaber, professionel kommunikation og værdifulde sponsorater for alle parter
Stillingsbeskrivelse:
En kommerciel chef med reference til direktøren skal være drivkraften i arbejdet med at professionalisere, kommercialisere og brande DCU's aktiviteter både nationalt og internationalt.
Som kommerciel chef får du ansvaret for at styrke DCU’s økonomiske fundament gennem partnerskaber, sponsorater og events. Rollen rummer både strategisk udvikling og praktisk eksekvering. Du skal kunne identificere og skabe nye partnerskaber, udvikle eksisterende relationer og sikre professionel aktivering, ikke mindst omkring store begivenheder som PostNord Danmark Rundt, DM-ugen og internationale discipliner som MTB og BMX.
Du får samtidig en central rolle i at udvikle DCU’s kommunikation – sammen med en kommunikationsmedarbejder, der refererer til dig. Kommunikationen er en afgørende komponent i det kommercielle arbejde, og en væsentlig del af opgaven bliver at dokumentere og synliggøre værdien af et samarbejde med DCU gennem data og analyser, så både partnere og medlemmer kan se effekten af indsatsen.
Som en del af ledergruppen arbejder du tæt sammen med direktøren, elitechefen, eventchefen og den økonomiansvarlige. Men som en del af en mindre organisation vil rollen også være meget hands-on, hvor aktivering ofte kræver din tilstedeværelse til events for at sikre tilfredse kommercielle partnere. Så du forstår at opbygge og udvikle netværk, hvor du er med til at bringe partnere og interessenter tættere på sporten – helt bogstaveligt.
Som leder bliver du en aktiv medspiller i organisationens samlede udvikling, og det er helt afgørende, at du er med til at skabe inspirerende og motiverende rammer, der gør DCU til en attraktiv arbejdsplads.
Din succes i rollen vil naturligvis blive vurderet på din evne til at øge sponsorindtægterne og dermed styrke organisationens økonomiske fundament. Men der lægges også vægt på, at du kan sikre en høj aktivering og tilfredshed blandt eksisterende samarbejdspartnere.
Til gengæld vil du vil få mulighed for stor indflydelse i en organisation, hvor passion, enestående sportslige oplevelser og stor medie interesse er en del af hverdagen.
Rollen kan udvikles i takt med øget kommerciel vækst og DCU's strategiske satsninger på både elite og bredde.
Du tilbydes:
Du tilbydes en nøglerolle i en organisation i bevægelse, hvor du både kommer tæt på klubberne, de frivillige kræfter og de internationale resultater, der begejstrer hele Danmark. Du får mulighed for at arbejde med nogle af landets største sportsbegivenheder, og du vil få en central kontaktflade til erhvervslivet, medierne og den nationale og internationale cykelverden.
Dette er en stilling, hvor du får lov at kombinere strategi, netværk og hands-on eksekvering og hvor du kan være med til at præge fremtidens cykelsport i Danmark.
Løn:
Du får en fast løn + pension, der modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Vi søger en selvstændig og handlekraftig profil, der forstår at kombinere kommerciel udvikling med eksekvering i praksis. Du er særdeles dygtig til at bruge data som stærke argumenter for gensidigt værdiskabende aftaler med nuværende og nye partnerskaber.
Du skal have erfaring partner- og sponsorarbejde på alle niveauer og kunne navigere i et landskab, hvor både partnere, medier og medlemmer spiller en central rolle. Erfaring med at arbejde i en medlemsorganisation er en fordel, da resultaterne her altid skal komme både eliten og bredden til gavn.
Politisk tæft, stærke relations evner og vilje til at yde en ekstra indsats er afgørende for succes.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for branding, PR og digital kommunikation, og hvor du har stået for at identificere, forhandle og eksekvere betydelige sponsoraftaler og kommercielle partnerskaber.
Du er en erfaren kommunikator i både skrift og tale med solid erfaring fra internationale events, gerne inden for sport, kultur, NGOer eller medlemsbårne organisationer.
Uddannelser:
Du kan have en uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing og/eller kommunikation på HD-niveau og gerne suppleret med en lederuddannelse.
Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af Ms Office Pakken med særligt fokus på Excel og PowerPoint.
Virksomhedsbeskrivelse:
Danmarks Cykle Union (DCU) står midt i en spændende tid med en ny direktør ved roret og en organisation med målet om at sætte nye, professionelle standarder for et idrætsforbund.
Som landets største medlems- og interesseorganisation for alle, der elsker cyklen, favner vi både elite og bredde – konkurrence, træning og motion.
Fra børn på mountainbike eller BMX til verdensmestre på landevejen eller banen er DCU samlingspunkt for ca. 30.000 passionerede medlemmer fordelt på godt 300 klubber i hele landet.
Cykling er blevet en national- og folkesport. Med hele 1,2 mio. danske følgere og profiler som Mads Pedersen og Jonas Vingegaard er Danmark sportsligt på verdensklasseniveau, og den folkelig forankring med fx PostNord Danmark Rundt er kolossal. Men kommercielt er potentialet langt fra udnyttet.
Det store, uforløste potentiale skal realiseres - til gavn for både vores klubber, talentudviklingen og eliten. Vi vil styrke klubberne yderligere i deres arbejde med børn og unge, nye medlemmer og løbsafvikling - og skabe rum til at investere endnu mere i medaljer til internationale mesterskaber.
DCU arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for både bredden og eliten. Vi er medlem af Danmarks Idrætsforbund og verdensklasseforbund under Team Danmark, og derfor skal vores kommercielle udvikling sikre ressourcer til både klubber, talentudvikling og internationale medaljer. Og heldigvis går målet om at udvikle fremtidens cykeltalenter hånd i hånd med ønsket om at give alle muligheden for at opleve glæden ved at cykle.
Med ny bestyrelse og ledelse, stærke visioner og stort medlemspotentiale er DCU på vej mod en endnu mere markant rolle i dansk idræt - til gavn for cykelsporten.
Har du kvalifikationerne, evnerne og lysten til at bidrage til denne spændende udvikling, så er muligheden her. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Idrættens Hus, Brøndby
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.