KUNDESUPPORTER / SALGSBACKUP der kan arbejde på svensk-, norsk og/eller finsk

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Vi søger kundesupportere/salgsbackup´s til flere kunder i både Storkøbenhavn og Nordsjælland

Stillingsbeskrivelse:
Er du god til sprog og trives du med at tale med kunder, og samtidig yde et højt serviceniveau til kunderne, så har vi måske lige den rette stilling til dig. Flere af vores kunder efterspørger nemlig medarbejdere med gode sprogkundskaber i enten svensk, norsk eller finsk.

I de fleste af stillingerne vil du blive tilknyttet en intern salgsafdeling, fordi vores kunder typisk har centraliseret deres nordiske supportfunktion i Danmark.

Du kommer typisk til at beskæftige dig med servicering af kunder og kollegaer pr. telefon, hvilket betyder, at du vil stå for modtagelse af ordrer, ordrebehandling og opfølgning. I nogle af stillingerne fungerer man samtidig som salgsbackup for virksomhedens sælgere og er dagligt i dialog med lager- og logistikfunktionen.

Du tilbydes:
At blive en del af en intern afdeling.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning

Egenskaber:
Du er en selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst person, der har styr på dine ting og flair for den gode service.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet og serviceret kunder på dansk og et eller flere af de andre sprog.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er dine gode sprogkundskaber og lysten til et sådan arbejde.

Sprogkunder / EDB:
Du kan begå dig på engelsk og er flydende i svensk, norsk eller finsk. Du har godt kendskab til MS Office pakken og er generelt dygtig til IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Flere af vores kunder efterspørger kundesupportere, kundeservicemedarbejdere og salgsbackup ´s der taler svensk, norsk eller finsk.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Storkøbenhavn og Nordsjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Kundesupporter/Salgsbackup/110123

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.