APPLICATIONS- & PRODUKTSPECIALIST (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der ønsker at blive specialist inden for virksomhedens unikke VIBRO® Teknologi,- fremtidens membran filtrering

Stillingsbeskrivelse:
Som Applikations- og produktspecialist bliver du en vigtig del af virksomhedens fortsatte vækstrejse gennem udbredelsen af SANI Membranes patenterede Vibro® teknologi. En teknologi som har vist sig at være helt unik inden for sit felt og med mange både kendte og uopdyrkede anvendelsesmuligheder. Du bliver en del af en spændende rejse, hvor du er med til at ændre måden mikro- og ultrafiltrering udføres på og på tværs af upstream og downstream-processer.

Der er travlt hos SANI Membranes, som har planer om at ekspandere meget både i dette og i de kommende år. Vibro® Teknologien har nemlig fundet fodfæste hos flere store virksomheder inden for biotek og den farmaceutiske branche og, der er en voksende interesse fra virksomheder beskæftiget inden for Food & Beverage, mejerisektoren, nanoteknologi m.fl.

Efter en introduktionsperiode, hvor du bliver sat grundigt ind i både teknologi og produkter, får du hurtigt en fremtrædende specialistfunktion, hvor du kommer til at bevæge dig i krydsfeltet mellem udviklingsafdelingen og salg. Sælgerne vil komme til dig, når der er brug for en mere indgående teknisk knowhow om løsninger og muligheder i en dialog med kunden og/eller, når der er behov for support ude hos kunden.

Du får en stilling, hvor du arbejder meget hands-on og med mange forskellige typer opgaver men med fokus på:

Teknisk support til dine kollegaer i marken
Proces- og produktudvikling i tæt samarbejde med kunder
Gennemføre test af løsninger internt eller hos kunden
Produktopstart og support
Støtte og deltagelse i kommercielle aktiviteter

En del af din tid bruges på at beregne og designe anlæg, hvilket sker i tæt dialog med sælgerne og kunderne. Du er med til at afdække behovet ude hos kunden, hvorefter du forventes at komme med et løsningsforslag til et anlæg, som du efterfølgende er med til at implementere og supportere.

I det daglige kommer du til at arbejde tæt sammen med en kollega, som arbejder i samme funktion som dig, og som du derfor vil have god mulighed for at sparre med i det daglige.

Du skal forvente, at der vil være ca. 20-30 rejsedag p.a.

Du tilbydes:
Hos SANI Membranes kommer du til at arbejde med varierende opgaver på en spændende arbejdsplads, med et venligt og uformelt arbejdsmiljø, præget af en flad organisationsstruktur. Desuden tilbydes du masser af ansvar og muligheder for at avancere og udvikle dig.

Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en udadvendt og proaktiv person med et godt drive, der arbejder struktureret og systematisk. Du trives i en stilling med en bred kontaktflade og er derfor også god til at tale med alle typer mennesker lige fra operatørerne til udviklingsingeniøren og fabriksdirektøren.

Du er analytisk og løsningsorienteret og er derfor også en dygtig problemløser.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra pharma, biotek eller universitetsverdenen, hvor du har arbejdet hands-on med proces udstyr. Du har derfor et godt kendskab til upstream og downstream-processer.

Det er ydermere en meget stor fordel, hvis du har erfaring med membranfiltrering.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som kemiingeniør, biotekniker eller andet relevant.

Du har en baggrund fra pharma, biotek eller den akademiske verden, eventuelt som produktions tekniker / processpecialist / videnskabsmand eller i en anden stilling, der gør dig vant til upstream- og downstream-processer.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk og er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
SANI Membranes A/S er en dansk ejet cleantech-virksomhed grundlagt i 2014. Virksomheden har med succes udviklet en ny banebrydende teknologi til mikro- og ultrafiltrering. Free Flow Plate-teknologi og den disruptive Vibro® teknologi sikrer højere udbytte og renere og mere energivenlige løsninger til filtrering i fremtiden.

SANI Membranes løsninger gør det muligt for virksomhedens kunder at opnå betydelige forbedringer i produktionsprocessen både i forhold til udbytte, kvalitet, proceskontrol og energiforbrug og er derfor bidragsgivende til den grønne omstilling.

Virksomhedens unikke filtreringsløsninger henvender sig bredt til kunder inden for pharma- og biotek, nye grønne proteinkilder, fødevarebranchen, universiteter, laboratorier m.v.

Løsningerne er direkte skalerbare fra små laboratorieenheder til store produktionsenheder, ideelle til procesudvikling såvel som produktion.

Systemerne sælges fra virksomhedens hovedkontor i Danmark og gennem engagerede systembyggere, distributører og OEM'er i mange lande og flere kommer løbende til. Løsningerne lever op til bl.a. FDA og GMP-krav.

Virksomheden har lige fået tilført ny kapital, der skal være med til at facilitere den spændende vækstrejse, baseret på en ambitiøs vækstplan.

Der er i dag ca. 20 medarbejdere tilknyttet kontoret og fabrikken i Nordsjælland.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: +45 43434060.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

APPLICATIONS- & PRODUKTSPECIALIST/108823

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.