BOGHOLDER - Besat

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til alsidig "blækspruttefunktion” på fuld- eller nedsat tid

Stillingsbeskrivelse:
Du får en alsidig stilling, hvor du både får ansvaret for virksomhedens bogholderi samtidig med, at du beskæftiger dig med en masse andre opgaver.

Du står for den daglige bogføring, diverse afstemninger, momsindberetning, lønkørsler, fakturering, debitor- og kreditorstyring, kasseafstemninger m.v.

Dvs. alle de gængse opgaver, som hører til et bogholderi og det forventes, at du kan klargøre det hele til revisor, som udarbejder det endelig regnskab. Derudover vil du blive involveret i alle mulige andre opgaver, bl.a. diverse korrespondancer med medlemmer både telefonisk og pr. mail, herunder oprettelser i og vedligeholdelse af medlemskartoteket, håndtering af ind- og udmeldelser samt indtjekning ved arrangementer m.v.

Du står for godkendelse af leverandørfaktura og vil også lejlighedsvis skulle hjælpe til med salg fra minishoppen, udarbejde vagtplaner/timeafregning, opdatere databasen og meget mere.

Du kommer til at fungere som en form for blæksprutte, hvor du både får mulighed for at sidde og grave dig ned i opgaverne på dit eget kontor samtidig med, at du har mulighed for at tale med og komme ud og møde medlemmerne, når du passer telefonen og varetager opgaver udenfor dit kontor.

Derudover fungerer du lejlighedsvis som sekretær for direktøren i firmaet, som du hjælper med diverse ad-hoc opgaver. Du får med andre ord en meget alsidig stilling med arbejdsopgaver og udfordringer, som du i høj grad selv kan være med til at præge.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, er muligheden for nedsat tid også tilstede.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor du har god mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige typer opgaver.

Du får en alsidig stilling, der både kræver dine gode evner til fordybelse og en stor fleksibilitet overfor forstyrrelser.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en fleksibel, udadvendt og engageret person, der er omhyggelig anlagt og har flair for tal.

Du trives derfor med at arbejde med tal, men drages samtidig af muligheden for også at kunne beskæftige dig med andre mere udadvendte typer opgaver.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en stilling som bogholder og har derfor godt styr på området.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Det vil mere være din erfaringsmæssige baggrund som tæller.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Derudover er du vant til at arbejde med IT.
Det vil være en fordel med kendskab til Office 365, e-conomic og Bluegarden.

Virksomhedsbeskrivelse:
Vores kunde er en virksomhed med få ansatte i administrationen, hvor du bliver tilknyttet - og med en bred medlemsskare, som du også vil få stor kontakt til.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bogholder/107120

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.