INTERN SÆLGER med interesse for træ og med potentiale til rollen som specialist

Du trives med at sidde i en intern funktion og vil gerne dygtiggøre dig inden for træbaserede pladematerialer til den professionelle håndværker

Stillingsbeskrivelse:
Du starter med at få en grundig oplæring i virksomhedens produkter og deres anvendelsesmuligheder, så du hurtigt selv kan begynde at håndtere de mange kundehenvendelser, som ofte forventer faglig sparring omkring løsninger og muligheder.

Du bliver en del af den interne salgsafdeling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, der meget gerne hjælper dig med sparring og gode råd. Det er i alles interesse, at du hurtigt bliver en central sparringspartner for virksomhedens kunder – så der er altid kolleger, du kan spørge til råds.

I den interne rolle håndterer du blandt andet ordrebehandling via mail og telefon. Du har derudover dagligt mange dialoger med de professionelle kunder, hvor du giver faglig rådgivning, og du vil også være i kontakt med kunder, der møder personligt op. Mange efterspørger en løsning tilpasset deres konkrete projekt, og du får derfor god mulighed for at bringe din nysgerrighed og interesse for træ og materialer i spil i de mange forskelligartede dialoger med kunder.

I takt med at din viden udvikler sig, vil du kunne tage dig af mere komplekse forespørgsler. Du står dog aldrig alene – der er altid en kollega ved din side, som kan støtte dig eller overtage sager, hvor der kræves mere specialiseret viden.

Du får desuden ansvar for at udarbejde tilbud, indgå aftaler og sikre en effektiv opfølgning på ordrer.

Din funktion indebærer et tæt samarbejde med både leverandører og virksomhedens lager og chauffører, hvilket giver dig en bred berøringsflade og en varieret arbejdsdag.

Du tilbydes:
Ansættelse i en velrenommeret virksomhed med en god korpsånd og stærke produkter, hvor man er ærekær i sit arbejde, gerne hjælper hinanden og går den ekstra mil for at yde en god service.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning.

Egenskaber:
Du er en videbegærlig og udadvendt person, der både er i stand til at arbejde meget selvstændigt og er en god teamplayer. Du kan tale med alle typer mennesker og trives i en stilling med stor kontaktflade – både internt i organisationen og eksternt.

En frisk, meget serviceorienteret og engageret person, der ikke er bange for at tage fat, vil passe godt ind i teamet.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har serviceret kunder på det professionelle marked.

Alternativt kan du have arbejdet som håndværker, men så skal du også have flair for at arbejde med mere administrative opgaver.


Uddannelser:
Der stilles ingen specifikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men har du et vist kendskab til træ, er det naturligvis en stor fordel – uden at det er et krav.

Er du nysgerrig efter at lære og har nemt ved at sætte dig ind i nyt stof, hører vi også gerne fra dig.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk, både i skrift og tale, og er i stand til at begå dig på engelsk. Det forventes desuden, at du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Krydsfinér-Handelen A/S tilbyder et bredt udvalg af træbaserede pladematerialer til det professionelle marked.

Virksomheden er distributør af træbaserede produkter til byggevarekæder, industrikunder og håndværkere.

Virksomheden tilbyder et bredt sortiment af træbaserede pladematerialer, der spænder fra krydsfiner, spånplader, bordplader og MDF i små og store formater til en række specialprodukter, som ligger på lager til hurtig levering eller afhentning på virksomhedens store, opvarmede lager i Rødovre.

Virksomheden sætter en ære i at uddelegere ansvaret til den enkelte medarbejder, hvilket har resulteret i, at størstedelen af medarbejderne har lang anciennitet.

Der er i dag 17 ansatte i Krydsfinér-Handelen A/S, hvoraf ca. halvdelen arbejder på lager og/eller som chauffører.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.

Arbejdssted:
Rødovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Intern sælger/106525

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.