Revisor, der ønsker en alsidig stilling med work-life balance og gode udviklingsmuligheder
Stillingen kan varetages både på fuld tid og på nedsat tid
Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af en meget unik virksomhedskultur, hvor man respekterer hinanden, har det sjovt sammen, og hvor alle ønsker at spille hinanden gode. Efter at virksomheden er blevet en del af Accru Partners, får du mulighed for at være en del af en lokal virksomhed med landsdækkende styrke og dermed også øgede karriere- og udviklingsmuligheder for medarbejderne.
De opgaver, du kommer til at arbejde med, er de gængse, såsom udarbejdelse og gennemgang af års- og skatteregnskaber for små og mellemstore virksomheder og selskaber, herunder revision og udvidet gennemgang. Det forventes, at du er i stand til at opbygge langvarige relationer med dine kunder, når du fungerer som sparringspartner inden for skatte- og momsområdet og yder økonomisk rådgivning. De faglige udfordringer bliver tilpasset dit niveau, og du får mulighed for selv at præge, hvilke kundetyper du får ansvaret for.
Du arbejder meget selvstændigt med dine opgaver, men vil altid have mulighed for at få hjælp og sparring fra dine kollegaer eller en af partnerne, som du arbejder tæt sammen med omkring en given kunde. Organisationen er kendt for at have en meget flad struktur med højt til loftet og en lettilgængelig ledelse, der altid er lydhør over for input og gode idéer.
Du får rig mulighed for at sætte dit præg både på stillingens indhold og på din egen udvikling. De kunder, du kommer til at arbejde med, er små og mellemstore virksomheder, og da de spænder bredt, hvad angår brancher, får du en god mulighed for at opnå indsigt i forskellige forretningsområder.
Du bliver en del af et motiveret team af ledere og overvejende yngre kollegaer, der arbejder meget selvstændigt, men hvor der altid er en åben dør, hvis du har brug for sparring eller blot ønsker socialt samvær med en kollega.
Du tilbydes:
En meget spændende og udfordrende stilling i en dynamisk revisionsvirksomhed med fleksible arbejdstider, mad- og frugtordning, firmabil i arbejdstiden, festudvalg, massageordning og meget mere.
Du får en fornuftig løn og vil have mulighed for at købe medarbejderaktier.
Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt overtidsbetaling.
Egenskaber:
Du er en udadvendt og dynamisk person, der er fagligt engageret og selvmotiverende. Du har gode analytiske evner, er ansvarsbevidst og besidder gode evner til at kommunikere og sætte dig i kundens sted.
Du er en fleksibel og samarbejdsorienteret person, som samtidig er i stand til at arbejde selvstændigt.
Samtidig er du arbejdsom og ikke bange for at tage fat, både når det drejer sig om små rutineopgaver og store, komplicerede sager.
Erhvervserfaring:
Du forventes at have 2-8 års erfaring fra revisionsbranchen, hvor du har siddet med enten ansvaret for små og mellemstore virksomheder eller som en del af et team. Du har derfor også et godt kendskab til skatte- og momsregler.
Uddannelser:
Du har uddannelsesmæssig baggrund som revisorassistent, HD(R) eller andet.
Sprogkunder / EDB:
Der stilles ikke specifikke krav til dine sprogkundskaber, men det forventes, at du er en erfaren bruger af IT generelt og specielt Excel.
Virksomhedsbeskrivelse:
Øernes Revision Vordingborg er en del af et stærkt nationalt og internationalt netværk, efter at virksomheden er blevet en del af
Accru Partners. Med dette skridt er deres faglige kapacitet blevet styrket, og deres ydelser er blevet fremtidssikret – uden at gå på kompromis med de lokale rødder, værdier eller den tætte relation til kunderne lokalt.
Virksomheden holder til i lyse og moderniserede lokaler centralt i Vordingborg med beliggenhed tæt på togstationen. Ambitionen er at være blandt de mest innovative og konkurrencedygtige revisionsvirksomheder på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Øernes Revision er drevet af udvikling og går nye veje, som effektiviserer alle processer i udførelsen af opgaverne. Det er en revisionsvirksomhed, der fagligt rummer alle kompetencer og specialister. Arbejdet bliver udført effektivt og på et højt fagligt niveau, tilpasset den enkelte kundes behov.
Virksomheden har ca. 35 medarbejdere med forskellige baggrunde og specialer, som besidder den nyeste viden og altid hjælper hinanden.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 4343 4060.
Arbejdssted:
Vordingborg
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Revisor/1026
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.