INDKØBSASSISTENT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Dynamisk og udadvendt person med god erfaring inden for den operationelle indkøbsproces og forsyningskæden

Stillingsbeskrivelse:
Du refererer til og arbejder tæt sammen med Head of Procurement & Logistics, som er en dynamisk og udviklingsorienteret kvinde, der er tiltrådt sin stilling for nyligt. Du får derfor god mulighed for at være med til at udvikle afdelingen, og selv sætte præg på indkøbsfunktionen og dermed dit eget job.

Du bliver en del af et meget dedikeret team, som gerne hjælper hinanden på tværs i en dynamisk afdeling, hvor der er højt til loftet og god plads til et godt grin i løbet af dagen. Afdelingen har ansvaret for logistik, indkøb, ordrebehandling og ordreplanlægning, hvilket betyder at du, sammen med resten af teamet, har en meget central rolle i virksomheden.

Hos GRAS får du en alsidig stilling med ansvaret for en bred vifte af opgaver indenfor indkøb. Du kommer bl.a. til at arbejde med indkøbsplanlægning, ordrebestilling, opfølgning, leverandørscreening, lagerstyring og afvigelseshåndtering. For den rette kandidat vil der også være mulighed for at arbejde med analyser og rapporter, hvorfor det forventes, at du er en rutineret bruger af Excel.


Stillingen indeholder mange forskellige opgaver, muligheder og udfordringer, som vil blive tilpasset til dig i takt med, at du vokser i stillingen.

Du tilbydes:
En stilling, hvor du kan være med til at udvikle din egen funktion, og arbejde med et bredt spektrum af opgaver indenfor indkøb. Der er tale om en assistentstilling, men du får mulighed for at få rigtig mange forskelligartede arbejdsopgaver.

Løn:
Løn efter kvalifikationer.

Egenskaber:
Vi søger en person, der er detaljeorienteret og analytisk stærk. Du arbejder struktureret og har styr på dine ting. Du er engageret, har let ved at danne dig et overblik og er i stand til at motivere dig selv.

Du arbejder gerne på tværs i organisationen, og sætter en ære i altid at levere et højt serviceniveau. Du får en alsidig stilling, der stiller store krav til din omstillingsparathed samt dine evner til at have mange bolde i luften på én gang.

Du har flair for tal og en god forståelse for, at det er de små margener, som giver de gode resultater.

Du vil trives godt i stillingen hvis du er åben og udadvendt og hellere griber telefonen og ringer fremfor at sende en mail til leverandører.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spektrum af opgaver indenfor indkøb, og du kender derfor til den operationelle indkøbsproces og forsyningskæden.

Ydermere vil det være en fordel, hvis du har erfaring fra en elektronikvirksomhed, og har snuset lidt til strategisk indkøb og/eller projektindkøb.

Uddannelser:
Det er en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor indkøb.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og er en habil bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
GRAS Sound & Vibration blev grundlagt i 1994 af den danske pioner inden for akustik, Gunnar Rasmussen. Firmaet er verdensledende inden for lyd- og vibrationsindustrien. Vi udvikler og fremstiller avancerede målemikrofoner og relateret udstyr til industrier, hvor akustisk målenøjagtighed er af største betydning. Dette inkluderer applikationer og løsninger til kunder inden for luftfart, bilindustri, audiologi, forbrugerelektronik og andre stærkt krævende industrier.

GRAS er repræsenteret gennem datterselskaber og distributører i mere end 40 lande.

Arbejdssted:
Holte

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Indkøbsassistent/100620

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.