ADMINISTRATIV MEDARBEJDER med truckcertifikat der også gerne arbejder med lageropgaver
Stillingen byder på alsidige opgaver, og det er vigtigt, at du trives i en travl hverdag med mangeartede opgaver
Stillingsbeskrivelse:
Du får en bred kontaktflade og en varieret arbejdsdag i denne stilling, som indeholder en række forskellige administrative opgaver og en mindre del lagerrelaterede opgaver.
De fleste opgaver vil være orienteret omkring ordrebehandling i forbindelse med forespørgsler fra virksomhedens kunder, som primært kommer ind via e-mail.
Du varetager hele processen fra ordren kommer ind, til den afsendes fra lagret.
Du har løbende kontakt til leverandører, når du bestiller varer hos underleverandører, og tager selv imod varerne, når de leveres og skal håndteres på lagret. Det bliver dit ansvar at holde styr på lagret, hvorfor du også står for pakning og afsendelse af varer dagligt. Denne del af jobbet udgør dog kun ca. 20% af jobbet.
Derudover vil arbejdsdagen byde på forskellige ad hoc-opgaver, som naturligt opstår i en travl hverdag.
Du får derfor en alsidig rolle, hvor du både skal kunne holde styr på de faste administrative opgaver og være klar til at tage fat på de opgaver, der løbende dukker op.
Du tilbydes:
En meget alsidig stilling i en spændende teknisk virksomhed med en god stemning, hvor man møder hinanden i øjenhøjde.
Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning.
Egenskaber:
Du kan lide, at der sker noget, og du kan nemt sætte dig ind i nye ting samt holde styr på data. Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst og går ikke på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.
Erhvervserfaring:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med administrative opgaver.
Du trives med selvstændige opgaver og ansvar.
Uddannelser:
Virksomheden er åben for forskellige baggrunde, og mulighederne er derfor flere.
Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og begår dig uden problemer på engelsk. Dertil kommer at du har flair for IT.
Virksomhedsbeskrivelse:
Virksomheden ønsker indtil videre at være anonym, men er en internationalt anerkendt teknisk virksomhed.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60.
Arbejdssted:
Aarhus
Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen
Adm medarbejder 1003
Ansøgning:
Indsendes snarest.
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.
Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.
Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.
