FACILITY MANAGER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med god el-teknisk viden og flair for teknik generelt

Stillingsbeskrivelse:
Der er tale om et fleksibelt job, hvor du skal sikre drift af diverse anlæg og tekniske installationer, og koordinere diverse samarbejdspartnere på de opgaver, som du ikke selv kan varetage. Stillingen er meget selvstændig og med god mulighed for selv at tilrettelægge tid og arbejdsopgaver.

Det vil være følgende overordnede områder, som du får ansvaret for:

Generel drift og vedligehold af alt i bygningen lige fra de tekniske installationer til den løbende vedligeholdelse af lokaler (maling, strøm, oprydning m.v.). Dette inkluderer blandt andet at sikre driften af ventilationsanlæg, køleanlæg, nitrogentank, vandbehandlingsanlæg, samt brandalarm og adgangskontrol.

Derudover får du ansvaret for den overordnede planlægning, håndtering og koordinering af håndværkere herunder bestilling, instruktion og opfølgning på arbejdet.

Praktisk hjælp til opsætning af nye opstillinger i laboratoriet kan forekomme, og etablering af el-installationer (ekstra netværksstik, kabeltræk til Wi-Fi, adgangskontrol/alarm m.v.). Ydermere forventes det, at du fra tid til anden hjælper til i produktionen med montage og pakning af elektromekaniske instrumenter.

Du har også den daglige kontakt til udlejer, og sikrer i den forbindelse, at de overholder deres forpligtelser i forbindelse med udendørsarealerne. Samtidig er du ikke selv bleg for at tage fat i forbindelse med snerydning, rengøring af vandbassin osv.

Du står for kontakten til kommune, elselskab, alarmselskab, rengøringsselskab m.v. og står for håndtering af diverse servicekontrakter.

Introduktion til alarm og udlevering af nøgler til nye medarbejdere er også et område, som du tager dig af, samt den løbende vedligeholdelse af sodavandsmaskine, kaffemaskine m.v.

Du får en meget alsidig stilling med stor frihedsgrad, men du skal være indstillet på, at indgå i en vagtordning, hvor du står til rådighed, hvis der er alarm på nogle af de tekniske installationer (køl/frys, rum, nitrogentanke etc.).

Frekvensen på hvor tit der vil være behov for at køre på arbejde udenfor arbejdstid, estimeres til ca. at være en gang om måneden.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor du i høj grad selv kan planlægge din dag.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, mulighed for deltagelse i frokostordning m.v.

Egenskaber:
Vi søger en omgængelig, fleksibel og arbejdsom person med god teknisk indsigt og overblik. Du arbejder struktureret og målrettet og sætter en ære i, at arbejde selvstændigt og at få tingene til at fungere.

Erhvervserfaring:
Gerne erfaring fra lignende stilling, men du kan også have en baggrund i f.eks. teknisk service i produktion og vedligehold.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker, eller måske har du en anden baggrund med bred el-teknisk viden.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Saniona A/S med 24 ansatte og Sophion Bioscience A/S med 39 ansatte er de to virksomheder, som har brug for en Facility Manager, der kan tage sig af bygning og diverse avancerede tekniske installationer. Begge firmaer har kemi-og biologi laboratorier.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Ballerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Facility Manager/95019

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.