PRODUKTSUPPORTER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til fremtidens teknologi inden for Electronic marking/Marking systems

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af den interne salgsafdeling, hvor du sidder sammen med syv dedikerede kolleger. Du får ansvaret for dit eget produktprogram inden for marking systems til industriel brug. Du yder teknisk support på eventuelle problemer og generel rådgivning omkring de forskellige løsninger og muligheder inden for marking, og du besvarer kundehenvendelser telefonisk.

Da virksomheden markedsfører og sælger marking løsninger til en bred skare af kunder, som spænder lige fra den lille el-installatør til nogle af de største virksomheder i Danmark, får du en meget alsidig dag, hvor du er i dialog med rigtigt mange forskellige typer mennesker.

Du vil få en grundig produkttræning fra din kollega, som er produktspecialist på området, og som du i øvrigt kommer til at arbejde tæt sammen med. Bliver dialogen med kunden for teknisk, har du mulighed for at videresende kunden til produktspecialisten eller hente hjælp hos udviklingsingeniørerne i Tyskland. Derudover forventes det, at du supporterer Product Manageren i det daglige, når denne er på kundebesøg og overtager ansvaret for produktområdet i hans fravær.

Dit primære ansvarsområde bliver således teknisk support både telefonisk og via fjernsupport på din PCér, ordrebehandling og opfølgning på solgte løsninger. Det betyder, at det bliver dig, som man stiller kunden om til, når det drejer sig om generelle spørgsmål og troubleshooting. Du kommer også til at tage dig af reklamationer, ligesom du udarbejder mindre tilbud, som du efterfølgende følger op på, og du sørger for, at leveringsaftalerne bliver overholdt. Afdelingen fungerer også som backup for virksomhedens eksterne sælgere, som du hjælper med materialeudsendelse samt udarbejdelse af tilbud efter sælgerens anvisning m.v.

Du tilbydes:
At blive en del af en kultur, hvor både faglighed, godt humør og humor er en vigtig del af hverdagen. En alsidig stilling med gode kolleger i en spændende virksomhed. Virksomheden vægter gode sociale relationer mellem kollegerne højt og understøtter en god balance mellem arbejds- og familieliv.
Virksomheden har tradition for at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du får en løn, der vil modsvarer dine kvalifikationer og sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Det forventes, at du er en udadvendt og serviceorienteret person, der er god til både at kommunikere og koordinere, og som ikke er bange til at tage en udfordring.
Du er god til at prioritere dine opgaver og arbejder vedholdende og struktureret, således at du er i stand til at have mange bolde i luften på én gang.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en stilling, hvor du har fået praktisk erfaring fra lignende eller beslægtede produkter. Eventuelt har du siddet i en intern funktion og serviceret kunder og kollegaer i marken. Du har således god forståelse for og erfaring med installation af software på Windows PC´ere.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker, elektronikmekaniker- eller tekniker, tavlebygger eller andet relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til engelsk, og har du forståelse for tysk, er det kun en fordel. Det forventes, at du er vant til at arbejde med IT og derfor har en vis viden både hvad angår installation af hardware og brug af software på din PC herunder også Excel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Phoenix Contact GmbH & Co. er repræsenteret i hele verden og er førende og innovative inden for elektroteknik. Virksomheden er repræsenteret bredt med over 60.000 produkter, der er resultatet af årtiers intensiv udvikling og konsekvent kundeorientering. Det er et velkonsolideret selskab og en virksomhedskultur, der altid går efter, at man løser sine opgaver professionelt og med et menneskeligt ansigt.
I Danmark beskæftiger Phoenix Contact 28 medarbejdere på hovedkontoret i København og yderligere 8 på salgskontoret i Kolding. I København har virksomheden en salgsafdeling, en support funktion, en administration samt eget værksted til bearbejdning og montering. Kontoret i Kolding er udelukkende et salgskontor. Lager- og logistikfunktion varetages af moderselskabet i Tyskland.

Du kan læse mere om virksomheden på hjemmesiden: www.phoenixcontact.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktsupporter / 88617

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.