INTERN SÆLGER som bliver del af stjernehold med 10 gode kollegaer - Besat

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der får mulighed for at arbejde i en professionel organisation, hvor man har det godt sammen, og hvor man sælger et anerkendt nordisk brand

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at sidde sammen med to meget engagerede kollegaer, som i dag udgør den interne salgsafdeling.

Dit primære ansvarsområde vil være at servicere virksomhedens kunder med: Ordremodtagelse, tilbudsberegning samt sparring og teknisk rådgivning omkring virksomhedens brede produktprogram inden for brøndgods, vand og afløb (VA) m.v.

Du står for hele ordreprocessen lige fra den første kontakt med kunden, hvor du rådgiver og vejleder omkring produkterne og de forskellige mulige løsninger, til ordren registreres i systemet og ordrebekræftelse sendes afsted.

En vigtig opgave er endvidere opfølgningen på kunden.

Stillingen indebærer også, at du vil komme til at stå for kontakten til udvalgte leverandører. Du har mulighed for at rette henvendelse til leverandøren, hvis du har tekniske spørgsmål omkring produkterne, men ellers vil det primært være i forbindelse med disponering af varer, fakturamodtagelse m.v., at du har dialogen med leverandørerne.

I det daglige fungerer du samtidig som salgsbackup for virksomhedens 3 sælgere. Du kommer til at stå for udarbejdelse af tilbud, bekræftelser og arkivering og kommer naturligvis også til at være med til at planlægge samt deltage på diverse messer og kundearrangementer.

Foruden ovenstående hjælper du naturligvis med at løse diverse ad-hoc opgaver, ligesom du er medvirkende til løbende effektivisering af arbejdsrutiner, opdatering af systemer m.v.

Du tilbydes:
En selvstændig stilling, hvor du bliver en del af et meget engageret team af medarbejdere, der har let til smil og gerne løfter i flok. Du får en varieret hverdag, hvor der et par gange om året er messer og arrangementer i aftentimerne, som du vil få mulighed for at deltage i.

Der vil være gode udviklingsmuligheder internt i organisationen.

Løn:
En god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du har flair for teknik og erfaring med salg af tekniske produkter.

Du er en udadvendt salgsminded person med en god telefonstemme, der er initiativrig, selvmotiverende og engageret.

Du er en glad person med en god humor, der er i stand til både at arbejde selvstændigt og sammen med andre.

En person med teknisk flair, der er rimelig struktureret og har styr på tingene, vil være at foretrække.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra VA, VVS eller lignende branche - og gode erfaringer fra en stilling, hvor du har haft ansvaret for kundekontakt, salg af tekniske produkter m.v. - gerne fra grossist eller handelsvirksomhed.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til engelsk i skrift/tale og har mod på at lære skandinavisk. Derudover er du vant til at arbejde med MS Office pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
Ulefos er en anerkendt, norsk og velkonsolideret virksomhed, der er førende inden for udstyr til vejbygningssektoren og som sælger vand- og afløbsprodukter, koblinger, fittings m.v.

Ulefos Danmark er et af Ulefos-koncernens fire salgsselskaber, ud over produktionsenhederne Ulefos Jernværk og Ulefos Esco.

Virksomheden har et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til brøndgods og vand -og afløbsprodukter. Sortimentet omfatter ventiler, målerbrønde, koblinger, reparationsprodukter, fittings og målerforskruninger m.v.

Ulefos er en ansvarlig virksomhed, som producerer og handler med omtanke for de kommende generationer, og hvor bæredygtighed er i fokus.

Der er i dag 10 medarbejdere tilknyttet virksomheden, som har hovedkontor i Hvidovre.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilparters på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Intern sælger/86921

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.