OFFICE SUPPORT MANAGER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med bred kontaktflade til både kunder, kollegaer og leverandører

Stillingsbeskrivelse:
Du er den solide bastion på kontoret, der supporterer kunderne, der henvender sig telefonisk og får hverdagen til at fungere for dine kollegaer i marken. Du erstatter en medarbejder, som har været i virksomheden i 25 år, og vil derfor få god mulighed for selv at være med til at præge de opgaver, du sidder med. Du vil bl.a. komme til at få ansvaret for følgende:

- Besvare telefoner, og rådgive og vejlede kunderne, og i det hele taget gribe det interne salg af reservedele og serviceaftaler
- Bestilling af transporter på stykgods
- Stå for ordrebehandling og opdatering af kunde- og produktdata i IT-systemet
- Udarbejde og samle materiale til dokumentation på solgte anlæg
- Supportere ejerlederen og de eksterne sælgere i Danmark og Sverige i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, udsendelse af materiale m.v.
- Stå for udarbejdelse af kampagnemateriale til eksisterende kunder samt opfølgning herpå
- Udarbejdelse af PowerPoint præsentationer o.lign.

I det daglige kommer du til at arbejde tæt sammen med en dedikeret ejerleder, som også har en salgsrolle i virksomheden sammen med salgskonsulenten for Jylland/Fyn, de to salgskonsulenter i Sverige, to kollegaer i bogholderiet og en servicekoordinator, som er tilknyttet lager- og værkstedsfaciliteterne i Jylland.

Der vil, som nævnt, være god mulighed for at være med til at præge, hvilke arbejdsopgaver, du kommer til at sidde med. Des flere opgaver du kan overskue, des flere vil du få.

Du tilbydes:
At blive en del af en velkonsolideret virksomhed med mange års anciennitet på markedet. Virksomheden har en meget flad struktur med korte beslutningsprocesser.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en serviceorienteret udadvendt person, der trives med at arbejde med mange forskellige typer opgaver.

Du er i stand til at tale med mange forskellige typer mennesker, og er derfor god til at kommunikere på alle niveauer. Du er serviceminded og er generelt omhyggelig med de ting, du beskæftiger dig med.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet i en back-office funktion og serviceret kunder og sælgere.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Har du en teknisk baggrund, vil det være en fordel.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk og engelsk og skal kunne beherske svensk i skrift og tale i et vist omfang.

Du er en habil bruger af MS Officepakken samt har kendskab til Navision.

Virksomhedsbeskrivelse:
Aksel Benzin A/S blev grundlagt for mere end 50 år siden, og er i dag Danmarks ældste leverandør af maskiner og anlæg til råstofindustrien og miljøsektoren. Virksomheden rådgiver, servicerer og sælger knuse- og sortereanlæg, neddelere og stakketransportører fra nogle af verdens førende producenter blandt andet Powerscreen, Komptech, Terex Washing Systems, Telestack, Binder+Co og Kiverco.

Fra 2017 markedsfører og sælger Aksel Benzin A/S anlæg fra Powerscreen, Komptech og Kiverco i Sverige.

Virksomheden er en familieejet virksomhed som ved, at kvalitetsprodukter, handlekraft, fleksibilitet, korte kommandoveje, og det at kunne rykke hurtigt, er afgørende. Man møder og taler med kunderne i øjenhøjde – og helst ansigt til ansigt.

Hver dag arbejdes der både smart og „hard“ på at give kunderne den bedste rådgivning, den bedste service og de bedste produkter.

Den bedste reference på de tusindvis af anlæg, virksomheden i årtier har leveret, og som hver dag viser deres styrke i felten.

Arbejdssted:
Gentofte

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Office Support Manager/80017

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.