APPLIKATIONSINGENIØR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du bliver bindeleddet mellem R&D afdelingen og kunderne

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en vigtigt del af en ambitiøs vækstplan, hvor virksomheden opgraderer alle aktiviteterne herunder applikationsteamet, som i dag består af to dedikerede ingeniører.

Som applikationsingeniør hos Enabled Robotics vil du med fokus på robotsystemer, der integrerer mobile robotter med robotarme, blive bindeleddet mellem R&D afdelingen og kunder i hele verden.

Du arbejder tæt sammen med industrikunder internationalt, hvorfor du skal have en god forståelse for deres udfordringer samt daglige behov. I den forbindelse vil du være en vigtig brik i forbindelse med udvikling af kundebaserede løsninger.

Du vil have et tæt samarbejde med de internationale salgskanaler, da du deltager i planlægningen og specifikationen af projekterne. Herefter tager du ansvar for opgaven og gennemførelsen af projekterne. Dit vigtigste fokusområde er at tage dig af implementering og integration af robotter ude hos kunderne og sikre et godt projektforløb.

Du står for opsætning, implementeringen samt proof-of-concept af projekterne både internt og eksternt samt specificering og udvikling af applikationsmoduler, der kan bruges på tværs af kunder.

Når du møder kunderne på deres hjemmebane, vil du have et betydeligt ansvar for udviklingen af kundeprojekterne, og at de kommer succesfuldt i mål.

Din primære arbejdsplads vil være på virksomhedens kontor på Agerhatten 27A, 5220 Odense SØ, men det er vigtigt, at du er villig til at rejse internationalt i de perioder, når du implementerer systemerne hos internationale kunder.

Du tilbydes:
En spændende arbejdsplads med varierende opgaver.

En fantastisk mulighed for at vokse med virksomheden, tage ansvar samt forme din rolle i løbet af de næste par år.

Et venligt og uformelt arbejdsmiljø.

Et venligt og uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed, der lægger vægt på sociale aktiviteter som f.eks. gratis fredagsbar hver 14. dag, månedlig pizza fredag og meget mere. 

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du skal have en stærk teknisk baggrund samt erfaring med implementering af robot- og automationsløsninger i industrien. Du har international erfaring og er i stand til at arbejde med mennesker fra forskellige kulturer og baggrunde.

Det er vigtigt, at du arbejder struktureret, er i stand til at jonglere mellem flere opgaver og trives med dynamikken i en virksomhed i vækst, og de situationer, der opstår, når man udfordrer grænserne for, hvordan robotter bruges.

Endelig er det vigtigt, at du kan arbejde konstruktivt sammen med dine kolleger, men også at du kan arbejde selvstændigt.


Erhvervserfaring:
Du har international erfaring, teknisk indsigt og erfaring med tekniske installationer.

Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med implementering af mobile robotter i særdeleshed MIR-robotter, eller du har arbejdet med arme fra Universal Robots.

Erfaring med risikovurdering af robotinstallationer foretrækkes.





Uddannelser:
Vi er åbne for baggrund, så længe den er teknisk relevant.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver engelsk på et højt niveau.

Du har viden om og forståelse for produktions IT-systemer (f.eks. WMS eller MES systemer) og, hvordan man interagerer med dem.

Virksomhedsbeskrivelse:
Enabled Robotics er en virksomhed med pt. 14 fuldtidsansatte, samt en håndfuld studerende, tilknyttet. Virksomheden er en del af Odenses robotklynge, der er inde i en spændende udvikling omkring produkter, der er baseret på to af de helt store succeser i robotklyngen, nemlig armen fra Universal Robots og den mobile platform fra Mobile Industrial Robots (MIR).

Virksomheden har specialiseret sig i at kombinere de to robotkomponenter, så de i princippet arbejder som en samlet og selvstændig enhed. Denne kombination giver en stor fleksibilitet og robotten behøver derfor ikke ekstern hjælp for at udføre sine opgaver. Robotten beskrives som fremtidens måde at automatisere mange opgaver indenfor bl.a. intern logistik i forskellige industrier samt i sundhedssektoren. Du kan evt. læse mere om virksomheden på deres hjemmeside: http://www.enabled-robotics.com. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Odense

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

APP.INGENIØR 70322

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.