PRODUKTSPECIALIST med el-teknisk baggrund (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til udadvendt stilling med en bred kontaktflade, hvor du bliver virksomhedens specialist inden for software til kabeldimensionering

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af verdens førende virksomheder inden for udvikling og salg af software til el-teknisk dokumentation, kabeldimensionering og ECAD, og dermed en del af et teknisk miljø, hvor kunden sættes i højsæde, men hvor der altid er plads til et godt grin.

Stillingen som produktspecialist inden for kabeldimensioneringssoftware er nyoprettet. Du får derfor god mulighed for selv at præge stilling og blive firmaets specialist inden for området. Du vil få en god produkttræning, og så snart du er selvkørende, vil du komme ud på egne konsulentopgaver, som varer lige fra et par timer til flere dage, afhængig af den løsning, som kunden har købt.

I rollen som konsulent inden for kabeldimensionering og ECAD, får du en meget udadvendt stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknik og software. Din arbejdsdag vil blive meget alsidig, idet du får mulighed for at komme ud til mange forskellige typer kunder. Du afholder webinarer og/eller tager ud til kunderne og præsenterer, hvordan softwaren kan anvendes i det daglige arbejde. Du står for installation og den efterfølgende undervisning af brugere. Der er både tale om besøg, hvor du selv tager ud til kunderne, og kundemøder, som sælgerne tager dig med ud til, hvis de har brug for din specialistviden.

Samtidig vil du også få god mulighed for at arbejde med andre ECAD-software løsninger, som IGE+XAO også er kendt for.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger omkring opdatering af kursusmanualer, klargøring af nye programversioner, messedeltagelse i rollen som produktspecialist og meget mere. Det forventes, at man byder ind, hvor man kan og ikke er bange for at tage fat.

Du får med andre ord en stor kontaktflade til mange forskellige kunder i denne meget specielle stilling, hvor du i højere grad bliver holdt op på tilfredshedsgraden hos dine kunder frem for dine salgsmæssige resultater.

Du tilbydes:
At blive en del af et meget engageret team af kollegaer, som arbejder tæt sammen. Spørger man dine kommende kollegaer, bliver du del af et teknisk miljø, hvor man har det godt samme, og hvor der også er plads til et godt grin.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning og km-penge/firmabil.

Egenskaber:
Du er en udadvendt, selvmotiverende og dedikeret person, der er i stand til både at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team. Du er en dygtig kommunikator, der trives i konsulentrollen og med at have din gang ude hos kunderne i kortere eller længere perioder.

Du besidder gode evner til selv at planlægge og styre din tid, men kan også leve med, at dette sker i tæt samspil med de eksterne sælgere, der booker dig ind på de solgte opgaver.

Du er en glad og positiv person, der gerne bidrager til den gode stemning.

Erhvervserfaring:
Der kan være forskellige indgangsvinkler til stillingen, så vi er meget åbne.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som el-installatør eller andet relevant el-teknisk.

Sprogkunder / EDB:
Da du kommer til at sparre med dine kollegaer i udlandet, forventes det, at du er god til dansk og engelsk i skrift og tale.

Virksomhedsbeskrivelse:
IGE+XAO Nordic A/S er en del af IGE+XAO-gruppen, som står bag titusindvis af el-tekniske ECAD-installationer. I snart 25 år har IGE+XAO Nordic A/S leveret standardprodukter og specialtilpasninger af programmer tilpasset kundernes mange forskellige behov. Virksomheden har derfor erfaringen til at kunne tilbyde den stadig voksende kundekreds den bedste og bredeste ekspertrådgivning inden for ECAD-totalløsninger.

Virksomheden leverer altid kvalitet til tiden samt er leveringsdygtige indenfor de nyeste og mest brugervenlige modulopbyggede løsninger indenfor ECAD.

Der er 8 medarbejdere tilknyttet kontoret i Birkerød, hvor også du bliver tilknyttet.

Arbejdssted:
Danmark

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Produktspecialist/68321

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.