PROJEKTCONTROLLER (besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du supporterer projektledere og fungerer som bindeled mellem projektafdelingen og økonomiafdelingen

Stillingsbeskrivelse:
Du får en central rolle, idet du kommer til at stå for controlling af den økonomiske styring af et stort antal projekter, hvorfor du har overblik og er god til at have rigtig mange bolde i luften på en gang.

I funktionen som bindeled mellem projektafdelingen og økonomiafdelingen refererer du til økonomichefen i denne meget udadvendte stilling, hvor du vil bruge meget af din tid på at arbejde på tværs i organisationen med fokus på samarbejdet med virksomhedens 7 projektledere omkring controlling af deres projekter.

Hver uge afholder du møder med projektlederne, enten face-to-face eller via Teams, hvor du gennemgår deres projekter. Du har ansvaret for den løbende kontrol og økonomiske opdatering af igangværende arbejder på projekterne.

Du sikrer, at data på projekterne er opdaterede, så der til enhver tid via SAP kan trækkes en opdateret færdiggørelsesgrad på projekterne og et projektregnskab. Du tilvejebringer projektopgørelser som oplæg til fakturering og sikrer den løbende fakturering på projekterne.

Udarbejdelse af efterkalkulationer på projekterne samt diverse analyser og rapportering af nøgletal indgår også som en naturlig del af jobbet. Med en solid systemerfaring i SAP kommer du til at supportere og "oplære" projektlederne i alt, som har med projektøkonomi at gøre både i relation til tal-generering og systemmæssigt.

Virksomheden er inde i en rivende udvikling, så det er vigtigt, at du hele tiden er medvirkende til at få optimeret arbejdsmetoder og rutiner og løbende effektivisere diverse systemer.

Du tilbydes:
Virksomheden er ikke kun på jagt efter en ressource til at løfte opgaven som projektcontroller. De leder også efter en kollega, som skal indgå i et team, og som er med til at bidrage til det gode og sjove arbejdsmiljø.

I SWARCO værdsætter man nemlig de personlige relationer højt og har en uformel omgangstone med højt til loftet.


Du tilbydes en arbejdsplads, som giver stor mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du selv kan være med til at definere og præge din egen udvikling.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en meget ansvarsbevidst, analytisk stærk person, der formår at arbejde både meget struktureret og systematisk. Du er god til at kvalitetssikre, kontrollere tallene og udfordre sammenhængene.

Det forventes, at du har en god økonomiforståelse og besidder stor interesse for både tal og IT samtidig med, at du er engageret, omstillingsparat og fleksibel.

Du kan kapere mange projekter på én gang. Du er en meget selvstændigt arbejdende person, der samtidig er god til at samarbejde med og motivere andre.

Erhvervserfaring:
Du forventes at have god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet som projektcontroller i en projektorienteret virksomhed.

Alternativt har du 2-5 års erfaring fra et revisionsfirma eller tilsvarende.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi.

Sprogkunder / EDB:
Du er en erfaren bruger af SAP og Excel.

Virksomhedsbeskrivelse:
SWARCO Danmark A/S er en del af den østrigske SWARCO-koncern, som ejes 100% af Swarovski familien. Koncernen er repræsenteret i mere end 80 lande og omsætter årligt for mere end 7.5 mia. kr.

SWARCO har specialiseret sig i udvikling af avancerede løsninger inden for trafik og infrastruktur, og er den ledende aktør på markedet for intelligente trafikløsninger (ITS).

I Danmark er SWARCO Danmark markedsledende og beskæftiger mere end 70 engagerede og højtkvalificerede medarbejdere. Virksomhedens kunder er primært de danske kommuner og Vejdirektoratet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Skovlunde

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektcontroller/62722

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.