KONSTRUKTIONSINGENIØR

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til udvikling og konstruktion af avanceret udstyr til formning af optiske glaskomponenter

Stillingsbeskrivelse:
Du indgår i et team af dedikerede ingeniører, der udvikler og designer prototype- og masseproduktions udstyr til glasformning og er med til at rykke grænsen for, hvad der er muligt inden for optiske og mekaniske glaskomponenter til mobiltelefonindustrien.

Du kommer til at stå for design af maskiner og delelementer fra bunden af, samtidig med at du er med til at produktionsmodne udstyret til sidst. Hertil hører mekanisk design af de ultrapræcise støbeforme, der bruges i produktionen, og med nøje hensyntagen til ekstreme tolerancer og viden om/sparring med de underleverandørerne, der i nogle tilfælde skal fabrikere emnerne.

Du er involveret i hele forløbet lige fra design, konstruktion og test til udarbejdelse af dokumentation. Du vil løbende være i dialog og sparring med ingeniørerne på fabrikken i Kina, hvor prototype- og masseproduktion foregår.

In-house udvikling af højt specialiseret karakteriserings- og produktionsudstyr kræver samspil mellem mekaniske og elektriske komponenter - herunder temperaturfølere, varmeelementer, pumper, PLC og relæer. Du sikrer, at disse komponenter tænkes ind i designet og vil i nogen grad være med til at debugge, når udstyret færdigbygges eller der opstår problemer efter ibrugtagen.

Du tilbydes:
At blive en del af et meget engageret og dedikeret team af ingeniører, der arbejder på en lang række spændende udviklingsopgaver, hvor man bruger hinanden flittigt både som sparringspartnere og problemløsere.

Løn:
Du får en god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Når firmaet investerer i helt nyt udstyr, er du typen, der sætter en ære i hurtigt at få det til at virke og ser det som en udfordring at identificere muligheder for forbedringer af udstyret og justeringer/udskiftning af komponenter med henblik på at opfinde helt nye produkter.

Du er visionær og i stand til både at kunne se de overordnede mål og fokusere på detaljen samtidig med, at du har mange bolde i luften på en gang.

Du er fleksibel og ændringsparat og kan derfor godt leve med, at du løbende kan blive bedt om at ændre fokus, også selvom du ikke selv har valgt prioriteringen. Derudover er du god til både at fungere som en del af et team og til at arbejde meget selvstændigt med vanskelige faglige problemstillinger uden at miste gejsten, motivationen og opmærksomheden på målet.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du minimum har 5 års erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med konstruktion og udvikling af maskiner.

Erfaring inden for følgende er en fordel:

- Mekanisk design, CAD
- Design af produktionsudstyr – design for manufacture
- Støbe- og forming processer: Glas, metal, plade, injektion molding eller lignende
- Mekatronik og elektronik – herunder inkorporering af elektriske komponenter i assembly
- Bearbejdningsteknikker

Du trives i et internationalt miljø med kontakt til mange nationale- og internationale underleverandører.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor Mekatronik, maskiningeniør, konstruktionsingeniør eller lignende.

Sprogkunder / EDB:
Du er behersker engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT – eventuelle erfaringer med Matlab eller Labview ville være en fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kaleido Technology ApS er en spændende udviklingsvirksomhed med en unikt sammensat medarbejderstab, bestående af et team af dedikerede udviklingsingeniører, og et team af højt specialiserede produktionsteknikere til fremstilling af højpræcise støbeværktøjer.

Virksomheden, som er kinesisk ejet, er det kinesiske moderselskabs R&D-center med fokus på udvikling af nye optiske fremstillingsteknologier og produkter. Firmaets hovedopgaver omfatter udvikling og fremstilling af ultrapræcise støbeforme til glasstøbning samt udvikling af udstyr og processer til formning af kameralinser og avancerede optiske- og mekaniske glaskomponenter med henblik på et high-end mobiltelefonmarked i kraftig vækst.

Virksomheden er beliggende nord for København i Farum, har i dag ca 90 ansatte og ønsker at udvide med nye dygtige medarbejdere.

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

konstruktionsingeniør/60918

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.