EL-INSTALLATØR/MASKINMESTER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du bliver el-faglig ansvarlig for to produktionssteder og får ledelsesansvaret for to elektrikere

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver el-faglig ansvarlig for de to produktionssteder og får således ansvaret for at lede og fordele arbejdet for virksomhedens to elektrikere samt at sikre, at produktionerne altid kører optimalt og i henhold til virksomhedens KLS-System.

Med reference til vedligeholdelseschefen, står du for den løbende kontrol og vedligeholdelse af de elektriske installationer, som indgår i produktionen og sikrer, at de fungerer og er lovlige i henhold til gældende direktiver. Du sikrer den løbende vedligeholdelse og udvikling af styresystemer herunder også PLC programmering og er ansvarlig for indkøb og lagerføringen af relevante reservedele.

I samarbejde med vedligeholdelseschefen udarbejder du planer for forebyggende vedligehold og arbejder tæt sammen med operatørerne for at sikre de bedste løsninger både i relation til produktionsudstyret og operatørernes arbejde.

Udarbejdelse af teknisk dokumentation indgår som en naturlig del af dit arbejde.
Du vil også arbejde sammen med kollegaer i andre Omya fabrikker.

Du tilbydes:
En spændende og alsidig stilling i en veletableret virksomhed.

Løn:
Du får en løn, som modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en initiativtagende og dygtig tekniker, med en god viden om el-teknik.

Du forstår gennem dit tillidsvækkende væsen at være en kompetent og pligtopfyldende tekniker, der formår at have en god dialog med både operatører og kolleger.

Du er en arbejdsom person, som forstår at få opgaverne fra hånden, og som både er omhyggelig og struktureret.

Erhvervserfaring:
Du har givetvis en bred erfaring fra lignende stilling i en producerende virksomhed.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som EL-installatør eller maskinmester.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Derudover er du vant til at arbejde med IT.






Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
Omya, der udvinder og forarbejder kalciumbaserede mineraler, findes i 50 lande og har over 180 fabrikker med mere end 8.000 ansatte Worldwide heraf 39 i Danmark fordelt på to produktionssteder i henholdsvis Store Heddinge og Grenaa.

Omya A/S forædler kridtprodukter og der produceres årligt flere tusinde tons kridt, der sælges til papir-, plast-, maling- og gummiindustrien hovedsageligt i Norden. Foruden produktionen af kridt forarbejder virksomheden også kalk- og dolomitprodukter på Grenaa Kalkværk.

Arbejdssted:
Stevns

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

El-installatør/Maskinmester/51617

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.