PRODUCT MANAGER AUTOMATION (BESAT)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du forventes at blive den mest vidende inden for de produkter og løsninger, som du har ansvaret for

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til Head of Product Management bliver du en del af en gruppe af Product Managers bestående af 6 personer, som sidder med ansvaret for hvert deres produktområde.

Dit ansvarsområde er et af de områder, som har størst potentiale med hensyn til at elektrificere verdenen. Det er industrielle produkter, hvoraf HMI, IPC, Firewall, Controllere, I/O, Switch mm. skal nævnes som de vigtigste produkter, som du får ansvaret for.

Efter en grundig introduktion og uddannelse indenfor produktområderne, det foregår dels på kontoret i Hvidovre dels på hovedkontoret i Tyskland, forventes du rimelig hurtigt at kunne fungere i rollen som den mest vidende og oplagte go-to-person og sparringspartner i det danske selskab, når det drejer sig om forespørgsler eller problematikker inden for dit ansvarsområde.

Du understøtter virksomhedens sælgere i kundesager og yder direkte teknisk kundesupport inden for dine produktområder – ofte i samarbejde med produktansvarlige kolleger hos moderselskabet i Tyskland. Ligesom du får ansvaret for opbygning og vedligeholdelse af virksomhedens system integratorer.

Det er din ærekærhed og interessen for produkterne, som driver dig. Du forventes derfor løbende at holde dig ajour og opdateret på den nyeste viden inden for områderne. Du står for at gennemføre produkttræning for kunder og kolleger i salg, og er den, der står for at opbygge og formidle viden om markeds- og konkurrentforhold, herunder priser, leveringsforhold og teknologi.

Du deltager løbende på messer, interne salgsmøder, seminarer og produkttræning både i Danmark og i udlandet, du skal derfor være indstillet på, at stillingen indeholder ca. 50 rejsedage årligt.

Du tilbydes:
Et spændende job med mange udfordringer i en international og innovativ virksomhed med et stærkt brand i stor vækst. Du bliver en del af en arbejdsplads med en god og positiv omgangstone, fleksibilitet i planlægningen af arbejdsdagen, en flad og uformel organisation og mange års anciennitet på markedet.

Løn:
Du tilbydes en lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer, med firmabil, sundhedsforsikring, pension og hjemmearbejdsplads.

Egenskaber:
Dine vigtigste personlige egenskaber er at være proaktiv og initiativrig i forbindelse med opgaver for både kunder, og sælgere og ikke mindst at være struktureret og vedholdende til opgaverne er afsluttet.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du har haft ansvaret for udvalgte produkter, men også været vant til at have en salgs- og marketingorienteret tilgang til dit ansvarsområde.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som automatiktekniker, el-installatør, elektronikingeniør, elektroingeniør eller lignende.


Sprogkunder / EDB:
Du er vant til at arbejde med MS Office pakken samt CRM-systemet SuperOffice. Det forventes, at du er i stand til at tale og skrive engelsk på et højt niveau, og har du kendskab til tysk, er det en fordel.


Virksomhedsbeskrivelse:
Phoenix Contact GmbH & Co. er repræsenteret i hele verden og er førende og innovative inden for elektroteknik.

Virksomheden er repræsenteret bredt med over 100.000 produkter, der er resultatet af årtiers intensiv udvikling og konsekvent kundeorientering.

Virksomheden har fokus på All Electric Society, det betyder at deres produkter og løsninger forbereder vejen ind i en klimaneutral og bæredygtig fremtid.

Det er et velkonsolideret selskab og en virksomhedskultur, der altid går efter, at man løser sine opgaver professionelt og med et menneskeligt ansigt.
Worldwide er der 20.000 ansatte.

I Danmark beskæftiger Phoenix Contact ca. 30 medarbejdere på hovedkontoret i København og yderligere 10 på salgskontoret i Kolding.

I København har virksomheden en salgsafdeling, en support funktion, en administration samt eget værksted til bearbejdning og montering.

Kontoret i Kolding er udelukkende et salgskontor.

Lager- og logistikfunktion varetages af moderselskabet i Tyskland.

Derudover har virksomheden i Danmark meget samarbejde med en nordisk hub med kollegaer ansat, som arbejder på tværs af de nordiske lande.

Du kan læse mere om virksomheden på: www.phoenixcontact.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43 43 40 60.


Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PRODUCT MANAGER/50222

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.