PROCES- OG UDVIKLINGSINGENIØR til kameralinser

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med god forståelse for fysiske processer, og som brænder for at optimere processer og få ting til at virke

Stillingsbeskrivelse:
Du motiveres af de udfordringer, som opstår, når man arbejder med udvikling af teknologi, som er på forkanten af næste generations mobilkameraer. Som en del af Wafer Level Glass teamet, kommer dine primære opgaver til at være relateret til både R&D og masseproduktion inden for det område, som virksomheden kalder Wafer Glass Lens Molding. Du kommer således både til at arbejde med opgaver, der spænder lige fra R&D procesudvikling til aktiv deltagelse i den løbende optimering og fintuning af det avancerede produktionsudstyr, som virksomheden bruger til støbning af optiske komponenter.

Du kommer til at arbejde med højpræcisions udstyr og kommer derfor til at stå for at planlægge og udføre test og procedurer, assisteret af operatørerne i R&D produktionsfaciliteten. Du kommer også til at arbejde med udvikling og test af processer, som fungerer med sub-mikrometer nøjagtighed i vakuum ved høje temperaturer og høje kræfter, hvilket er en udfordrende opgave, du måske har stået overfor før.

Derudover vil du også blive involveret i udvikling og test af processer og løsninger til at optimere det komplekse interface mellem støbeform og forskellige optiske glastyper, udvikling af processer til nye optiske glastyper samt test og optimering af beskyttelses coatings, som lægges på støbeformene.

Du skal kunne designe og planlægge en forsøgsrække og skal i mange tilfælde skaffe supplerende udstyr for at kunne gennemføre forsøgene. I den forbindelse er det nogle gange nødvendigt at tage "Ole-opfinder" hatten på og i samarbejde med Technical Engineering gruppen udvikle en løsning.

Det forventes, at dit arbejde bliver ligeligt fordelt mellem virksomhedens R&D produktionsfaciliteter, hvor du arbejder tæt sammen med operatørerne og på kontoret, hvor du står for udarbejdelse af dokumentationsmaterialet og arbejder med kompleks dataanalyse, hvis resultater ofte skal videreformidles til Kina.

Du yder støtte til udvikling og forbedring af udstyret og supporterer de igangværende processer, både i produktionen i Farum og i Kina, hvor du er i løbende dialog med de kinesiske ingeniører. I forbindelse med samarbejdet med Kina, skal du være indstillet på lejlighedsvis at tage en tur til Kina.

Du tilbydes:
Du kommer til at arbejde i et innovativt miljø med meget dygtige kollegaer. Samtidigt vil du få et meget alsidigt og udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning m.v.

Egenskaber:
Du har en systematisk tilgang til, gennem test og analyse, at arbejde mod et resultat, og ser det som en udfordring at finde og implementere nye måder til at få udstyret til at fungere bedre.

Du ønsker at opnå en dyb forståelse af processerne, hvilket bevirker, at du hurtigt får en god forståelse for fysiske processer og for de mange praktiske udfordringer, der er ved, at ting skal være meget præcise.
Du brænder for at få ting til at virke og har øje for, når noget kan gøres bedre. Du motiveres af de udfordringer, der ligger i opgaverne og af at deltage i udvikling af teknologi, som er på forkanten til næste generation af mobilkameraer.

Du er i stand til at håndtere mange opgaver på én gang og kan forblive motiveret, når prioriteringer ændres, og der må ændres fokus. I den forbindelse bidrager du til at holde modet oppe, og når ting bliver vanskelige, er du ikke den, der giver op.

Du ser samarbejde med kinesiske kolleger i en anderledes kultur som en spændende og positiv udfordring.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med konfigurering og anvendelse af avancerede maskiner og høj-præcisions måleudstyr i et laboratorie- og/eller produktionsmiljø.

Du har derfor en god forståelse for mekanisk, termisk og vakuumfysik, og har du ydermere kendskab til optik, er det en fordel.

Uddannelser:
Du har sandsynligvis en baggrund inden for physical engineering eller procesudvikling og gerne en Master eller Ph.D inden for området.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i engelsk i skrift og tale og har erfaring med teknisk programmering (fortrinsvis MatLab) og Microsoft Excel.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til LabView, PLC programmering og Autodesk Inventor.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kaleido Technology ApS er en spændende udviklingsvirksomhed med en unikt sammensat medarbejderstab, bestående af et team af dedikerede udviklingsingeniører, og et team af højt specialiserede medarbejdere til produktion af højpræcise støbeværktøjer. Virksomheden, som er kinesisk ejet, er det kinesiske moderselskabs frontløber og excellence-center i udvikling af nye optiske fremstillingsteknologier og produkter.

Hovedopgaverne omfatter udvikling og fremstilling af ultrapræcise støbeforme til glasstøbning samt udvikling af udstyr og processer til små kameralinser til mobiltelefoner. Virksomheden er beliggende nord for København i Farum, og har i dag 30 ansatte og ønsker at udvide med nye dygtige medarbejdere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060

Arbejdssted:
Farum

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Proces- og udviklingsingeniør/41017

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.