PROJEKTKOORDINATOR / TEKNISK DESIGNER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Gerne med erfaring i at læse el-tekniske tegninger

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af virksomhedens Engineering Team bestående af 3 personer, hvis primære opgave er, at udvikle kundetilpassede løsninger til virksomheder inden for proces- og maskinindustrien beliggende i Danmark og Sverige.
Da virksomheden bygger en del teknikskabe, kommer du bl.a. til at arbejde med at tegne disse skab i 3D - SolidWorks. Du vil også være projektkoordinator på disse løsninger, samt sørge for alt dokumentationen er i orden. Når virksomhedens løsninger skal produceres i montageafdeling, er det ligeledes dit ansvar, at der laves fyldestgørende montagevejledninger.
Dertil kommer, at virksomhedens CE godkendelser også er et område, som du får ansvaret for. Du vil desuden supportere vores salgsafdeling og teknik-team med tegneopgaver og dokumentation på større tilbud.
Du får dermed en bred kontaktflade både internt i organisationen, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer både på kontoret, samt i montagen og eksternt til virksomhedens kunder.

Du tilbydes:
En spændende og udviklende stilling i en dynamisk virksomhed, som er blandt de markedsledende indenfor sit produktområde.
Dertil kommer, at virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning m.v.

Egenskaber:
Du er systematisk og struktureret i din arbejdsform, og du er proaktiv og god til både at arbejde selvstændigt, men også til at være en del af et team.
Du har teknisk flair, godt humør og trives i en flad organisation, hvor du selv kan være med til at forme din hverdag.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet i SolidWorks. Du har måske kendskab til E-plan.

Uddannelser:
Du har muligvis en teknisk designer uddannelse gerne suppleret med erfaring i at læse el tekniske tegninger.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale. Dertil kommer, at du er rutineret IT-bruger og kan du SAP / E-plan er det en fordel.






Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop din kandidat, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
Bürkert-Contromatic A/S har i mere end 60 år været blandt de førende koncernselskaber inden for udvikling og produktion af ventiler og instrumenter til styring og regulering af forskellige medier samt komplementære teknologiske produkter. Produkterne udmærker sig ved, at de kan sammenbygges til komplette systemer, til kontrol og regulering af flow, analyse, temperatur, tryk og niveau. Løsningerne kan skræddersyes lige fra et ukompliceret on/off system til mere komplekse proceskontrolsystemer. Firmaet er et datterselskab i en verdensomspændende koncern.
Der er i dag 26 medarbejdere tilknyttet adressen i Herlev, der rummer kontor, montage og lager. Endvidere har Bürkert-Contromatic kontor på Navitas i Århus, hvor der er 3 medarbejdere tilknyttet.

Arbejdssted:
Herlev

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektkoordinator/Teknisk designer/24917

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.