BOGHOLDER (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til alsidig funktion i golfklub

Stillingsbeskrivelse:
Du får en alsidig stilling, hvor du både får ansvaret for Royal Golf Center’s bogholderi samtidig med, at du kommer til at beskæftige dig med andre opgaver.

Du står for den daglige bogføring, diverse afstemninger, momsindberetning, lønkørsler, fakturering, debitor- og kreditorstyring, kasseafstemninger m.v. Dvs. alle de gængse opgaver, som hører til et bogholderi og det forventes, at du kan klargøre det hele til revisor, som udarbejder det endelig regnskab.

Derudover vil du blive involveret i andre opgaver, bl.a. diverse korrespondancer med medlemmer pr. mail, vedligeholdelse af medlemskartoteket, håndtering af ind- og udmeldelser m.v.

Du står for godkendelsesproceduren af leverandørfakturaer, udarbejde timeafregning, opdatere databaser og meget mere.

Du kommer til at fungere som en form for ”blæksprutte”, hvor du både får mulighed for at sidde og grave dig ned i opgaverne på dit eget kontor samtidig med, at du har mulighed for at tale med og komme ud og møde medlemmerne, når du varetager opgaver udenfor dit kontor.

Lejlighedsvist fungerer du som sekretær for direktøren i firmaet, som du hjælper med diverse ad-hoc opgaver.

Du får med andre ord en meget alsidig stilling med arbejdsopgaver og udfordringer, som du i høj grad selv kan være med til at præge.

Ønsker du at arbejde på nedsat tid vil den mulighed også være til stede.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling, hvor du har god mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige typer opgaver.

Du får en alsidig stilling, der både kræver dine gode evner til fordybelse og en stor fleksibilitet overfor forstyrrelser.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en fleksibel, udadvendt og engageret person, der er omhyggelig anlagt og har flair for tal.

Du trives med at arbejde med tal, men drages samtidig af muligheden for også at kunne beskæftige dig med andre mere udadvendte typer opgaver.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en stilling som bogholder og har derfor godt styr på området.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund. Det vil mere være din erfaringsmæssige baggrund som tæller.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk på et højt niveau og kan begå dig på engelsk. Derudover er du vant til at arbejde med IT.

Det vil være en fordel med kendskab til Office 365, e-conomic og Bluegarden.

Virksomhedsbeskrivelse:
Royal Golf Center a/s hovedattraktion er en førsteklasses International Mesterskabs golfbane designet af den tidligere Senior Chief Designer hos Jack Nicklaus; Ron Kirby.

Klubhuset er forsynet til at møde alle krav fra moderne golfspillere og andre besøgende. Klubhuset har en dejlig restaurant, et fitnesscenter, luksus omklædningsrum med sauna, bagrum til opbevaring af golfudstyr og sidst men ikke mindst et konferencecenter.

Royal Golf Center a/s består af følgende brands/forretningsområder:
· City Golf Copenhagen
· City Driving Range
· Royal Golf Club
· Royal Conference Center
· Royal Parking
· Udlejning af lokaler

Virksomhedens beliggenhed midt i Ørestad, lige over for Bella Center, tæt ved Metro er helt unik. Er du i bil er der også mulighed for at parkere lige uden for døren.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
København S

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bogholder/199621

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.