REGNSKABSMEDARBEJDER (Besat)

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til alsidig stilling, hvor du får mulighed for både at arbejde med almindelige regnskabsopgaver og med opgaver inden for controlling

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at komme til at arbejde med en bred palette af opgaver inden for økonomi & regnskab herunder også diverse controlling opgaver, så kunne denne nyoprettede stilling givetvis være noget for dig.

Du vil blive en aktiv deltager i gennemførelse af de daglige bogholderiopgaver med særlig fokus på debitor styring, bogføring og kontrol af kreditor samt varetage afstemning af inter-company handel.

Endvidere assisterer du virksomhedens controllere ved månedsafslutning samt i den løbende controlling af lager, kostpriser, budget kontrol og div. indberetninger m.v.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med et velfungerende team på 6 dedikerede kollegaer. Økonomiafdelingen varetager den samlede økonomifunktion for selskaberne METRO THERM A/S og KVM-Genvex A/S.

Da stillingen er nyoprettet, vil du have god mulighed for at præge, hvilke opgaver du kommer til at beskæftige dig med.

Du tilbydes:
En spændende stilling, hvor du kommer bredt omkring i de opgaver, der forefindes i en økonomiafdeling.

Løn:
Du vil få en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en effektiv, struktureret og omhyggelig person, der er analytisk, god til tal, og som kan lide at arbejde med bogholderi, Controlling, ERP og IT-systemer.

Som person er du udadvendt, åben og serviceminded, og du er i stand til at arbejde selvstændigt og fungerer godt i et team.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en økonomiafdeling, hvor du har arbejdet med et bredt spekter af bogføringsmæssige opgaver og også gerne controlling. Du brænder derfor for at arbejde med tal og er vedholdende både med de tungere afstemningsopgaver og controlling.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du begår dig på engelsk i skrift og tale. Du er en habil bruger af IT, og er en erfaren bruger i Excel.

Har du arbejdet med Axapta eller MS 365, vil det være en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
METRO THERM blev grundlagt i 1921. Gennem generationer har virksomheden leveret varme og varmt vand til danskerne. Siden 1940’erne har virksomheden udviklet og solgt beholderløsninger.

De senere år har virksomheden udvidet fokus til også at omfatte varmeløsninger indenfor fjernvarme og varmepumper; stadig med samme kompromisløse fokus på kvalitet og energioptimering.

Som METRO THERM kunde får du et dansk produkt, som du er sikker på, lever op til gældende danske standarder.

METRO THERM vandvarmere og beholdere er både designet og produceret i Danmark, og virksomheden er kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til gældende ISO-standarder.

METRO THERM beskæftiger i dag 160 medarbejdere og har selskaber i Danmark, Sverige og Norge. METRO THERM A/S er ejet af den svenske storkoncern NIBE Industrier AB.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060

Arbejdssted:
Helsinge

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

REGNSKABSMEDARBEJDER/198721

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.