REGNSKABSANSVARLIG - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der vil komme til at sidde med hele paletten af opgaver indenfor økonomi og regnskab og med et voksende ansvar på sigt

Stillingsbeskrivelse:
Du får mulighed for at blive sat grundig ind i de opgaver, som ligger indenfor økonomi & regnskab, i denne meget alsidige stilling, hvor du forventes at skulle overtage ansvaret for økonomifunktionen.

I dag varetager afdelingen alt det regnskabsmæssige for to driftsselskaber, et byggefirma, et ejendomsselskab, et landbrug og et holdingselskab. Du kommer derfor til at sidde med et bredt spekter af de opgaver, som forefindes i en økonomi- og regnskabsafdeling.

Den egenrådige og lunefulde men også meget dygtige økonomichef, der har været ansat i virksomheden i rigtig mange år, skal på pension, når du er klar til at overtage jobbet. Når du har bevist din høje faglighed, vil du få god mulighed for selv at sætte dit præg på hvilke områder, som du vil få ansvaret for. Du kommer til at være primus motor på en modernisering af afdelingen og vil derfor få indflydelse på arbejdsgange, bogførings- og rapporteringssystemer, statistikker m.v.

Til at starte med skal du dog være indstillet på at komme til at arbejde med de gængse opgaver såsom:

- Afstemninger
- Analyse og opfølgning på varelagere
- Bogføring
- Kreditor- og debitorstyring
- Udarbejdelse af løn
- Moms
- Diverse statistikker
- Færdiggørelse af regnskab til revisor
- Rapportering
- Diverse ad-hoc opgaver

M.v.

Som det fremgår af ovenstående, vil opgaverne spænde bredt, idet du både vil komme til at sidde med almindelige bogførings- og afstemningsopgaver, fakturering, arkivering m.v. På sigt forventes det, at du er i stand til at træde i karakter, og også deltage i tungere opgaver.

Det skulle gerne være sådan, at du overtager ansvaret for alle opgaver i takt med, at økonomichefen trapper ned. Har du lysten og evnerne, kan du med andre ord få alle de regnskabsmæssige udfordringer, du kunne ønske dig i denne stilling om ikke til en start - så til sidst.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling med mange forskelligartede opgaver, som du i høj grad selv kan være med til at præge.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning m.v.

Egenskaber:
Du er en robust og fleksibel person, der syntes, at det er spændende at få muligheden for at vokse med jobbet. Du arbejder vedholdent, er kvalitetsbevidst med dit arbejde, og tager gerne ansvar også for nye opgaver, som du ikke har arbejdet med tidligere.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har siddet med et bredt spekter af bogholderimæssige opgaver, hvilket har givet dig en god forståelse for bogholderi herunder debet/kredit, drift/balance, afstemninger og for periodiseringer.

Du kan også være revisor, der ønsker at komme over på den anden side af skrivebordet, og som bare savner at udnytte din viden indenfor regneark m.v.

Uddannelser:
Det vil være en fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund som HD(R), Cand. Merc., revisor eller andet relevant. Alternativt er du autodidakt og bare knald dygtig.

Sprogkunder / EDB:
Du er god til dansk i skrift og tale, og du er vant til at arbejde med IT og er derfor en rutineret bruger af Excel. Har du endvidere et godt kendskab til ERP systemer er det en fordel. Virksomheden arbejder med Navision og Cognos, hvorfor kendskab til disse, vil være et stort plus.

Virksomhedsbeskrivelse:
Bag firmanavnet Bernt Nielsen stod en af Danmarks mest erfarne husbyggere. Arkitekten Bernt Nielsen grundlagde for mere end 30 år siden, sammen med Karsten Bülow, et af Danmarks mest kendte nyhusfirmaer, Bülow & Nielsen.

Den succesfulde virksomhed blev i 2001 solgt til NCC, og efterfølgende har Bernt Nielsen, sammen med sønnerne Ulrik og Søren, skabt familievirksomheden Bernt Nielsen A/S – arkitekttegnede huse, hvor kvalitet, fremtidssikret byggeri og personligt engagement er i højsædet.

Bernt Nielsen A/S drives i dag af Brødrene Søren Bernt Nielsen og Ulrik Bernt Nielsen. Begge har en drøm om at viderefører de stolt byggetraditioner, som de begge er opvokset med.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hillerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Regnskabsansvarlig/192320

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.