TEAMLEDER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der er den spillende træner, som gerne går forrest

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af kundeservice, som er en velfungerende afdeling med 4 dedikerede kollegaer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

I din funktion som teamleder bliver du både er del af gruppen samtidig med, at det er dig, der går forrest og motiverer og engagerer teamet.

God kundeservice er omdrejningspunktet for dit arbejde, og du er god til det. Du kommer nemlig til at bruge meget af din tid på at servicere virksomhedens mange kunder, som henvender sig dagligt samtidig med, at afdelingen også supporterer kollegaerne i marken.

Selvom du fungerer som teamleder, arbejder du med hele palletten af opgaver, lige fra ordrebehandling, kunde- og vareoprettelser, genbestilling af varer, priskalkulationer, disponering m.m. til varetagelse af diverse af hoc opgaver, som løbende opstår. Med andre ord, så følger du op på dine egne ordrer fra den oprettes, til den leveres hos kunden. Dertil kommer, at vi forventer, at du har interesse for udbudsopgaver, som dog primært ligger hos en medarbejder.

Det er naturligt for dig at tage teten i det daglige arbejde og hvis, dine kollegaer har brug for hjælp i forbindelse med en opgave, en reklamation eller andet, er du der, ligesom det forventes at være dig, der er primus motor i relation til implementering af nye tiltag og forbedringer.

Du tilbydes:
At blive en del af et motiveret team, der arbejder godt sammen i en spændende danskejet virksomhed, som er beskæftiget inden for et fremtidssikret fagområde.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, deltager i fælles bonusordning samt pensions- og sundhedsordning. Der er mulighed for deltagelse i frokostordning.

Egenskaber:
Du er en struktureret og detaljeorienteret person, der både er selvstændigt arbejdende, initiativrig og samtidig meget ansvarsbevidst med dit arbejde. Du er en god holdspiller, der sætter en ære i at yde en god kundeservice, og som samtidig er positiv og glad. Du tager gerne initiativ og er foretagsom.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har fungeret som teamleder for mindre gruppe.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale og har du et godt kendskab til de skandinaviske sprog, er det en fordel.

Du er en erfaren bruger af IT, der har godt kendskab til MS Office pakken, og har du kendskab til ERP systemet AX12, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
Kebomed er blandt de førende inden for markedsføring af hospitalsudstyr til det danske sundhedsvæsen. Virksomheden omsætter for mere end 80 mio. kr. årligt og beskæftiger i dag omkring 23 dedikerede medarbejdere i Danmark og 90 i Europa. Det fælles værdigrundlag hviler på begreber som ansvarlighed, engagement, faglighed og troværdighed.

Arbejdssted:
Glostrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Teamleder/191019

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.