PERSONLIG ASSISTENT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der formår at have mange forskellige bolde i luften på én gang

Stillingsbeskrivelse:
I din funktion som personlig assistent for fabrikschefen kommer du til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver. Stillingen, der er nyoprettet, tilbyder rige muligheder for personlig udvikling og overtagelse af ansvar for mange spændende og diversificerede opgaver, der ofte både kræver talflair, analytisk sans, gode kommunikationsevner og ikke mindst teknisk flair.

Du vil blive involveret i og får ansvaret for mange forskellige typer opgaver og projekter, som du løser i tæt samarbejde med fabrikschefen og øvrige kollegaer afhængig af opgavens karakter.

Nedenstående opgaver/arbejdsområder skal nævnes som de vigtigste:

- Medvirkende til udarbejdelsen af dele af beslutningsgrundlaget for investeringer på fabrikken herunder udarbejdelse af præsentationsmateriale

- Projektstyring i forbindelse med udvikling, planlægning og implementering af diverse projekter på fabrikken

- Tovholder på diverse projekter, som igangsættes

- Udarbejdelse af diverse rapporter på performance og effektivitet i produktionen

- Koordinator på den årlige budgetplanlægning, som du efterfølgende også følger op på

- Medansvar for at drive processerne omkring optimering af arbejdsprocesser og implementering af lean

- Deltager aktivt i den løbende vedligeholdelse af virksomhedens it-baserede vedligeholdelsessystem

- Generel gribe bolde for samt opsamle og forberede materiale for fabrikschefen


Det forventes, at du selv er i stand til at planlægge din tid og dit arbejde, samt at du er selvigangsættende på alle måder.

Des flere opgaver du kan kapere, des flere vil du få.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling med gode muligheder for at byde ind på meget forskellige typer opgaver i en teknisk virksomhed i god udvikling.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning.

Egenskaber:
Du er en udadvendt og meget omhyggelig person, der har godt styr på dine ting. Du har flair for selv at tage initiativ samt at gribe de bolde, som bliver kastet op. Samtidig er du god til at samle trådene og få sat struktur på tingene.

En selvstændigt arbejdende person, der tør tage et ansvar, og som samtidig er god til at træffe selvstændige beslutninger og igangsætte ting, vil trives fint i stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du i funktionen som PA og har beskæftiget dig med mange forskellige typer opgaver. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ISO 9001, ISO 14001 samt OHSAS 18001.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men det vil klart være en fordel, hvis den er teknisk.

Sprogkunder / EDB:
Du er dygtig til engelsk og dansk i både skrift og tale og er en erfaren bruger af MS Office pakken herunder Excel, som du kommer til at arbejde en del med.

Virksomhedsbeskrivelse:
METRO THERM blev grundlagt i 1921. Gennem generationer har virksomheden leveret varme og varmt vand til danskerne. Siden 1940’erne har virksomheden udviklet og solgt beholderløsninger. De senere år har virksomheden udvidet fokus til at omfatte varmeløsninger med fjernvarme og vedvarende energi som varmepumper og solvarme; stadig med samme kompromisløse fokus på kvalitet og energioptimering.

Som METRO THERM kunde får du et dansk produkt, du er sikker på lever op til gældende danske standarder. METRO THERM vandvarmere og beholdere er både designet og produceret i Danmark, og virksomheden er kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret i henhold til gældende ISO-standarder. METRO THERM beskæftiger i dag 110 medarbejdere, og har selskaber i Danmark, Sverige og Norge.

METRO THERM A/S ejer KVM-Genvex A/S i Danmark, HØIAX A/S i Norge og METRO THERM AB i Sverige. METRO THERM A/S er ejet af den svenske storkoncern NIBE Industrier AB.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060

Arbejdssted:
Helsinge/Nordsj.

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PA/188718

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.