BOGHOLDER - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

30-32 timers stilling hvor du kommer til at arbejde med et bredt spekter af opgaver inden for økonomi og regnskab

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at sidde med ansvaret for et selskab, hvor du kommer til at arbejde med alle de gængse opgaver inden for økonomi & regnskab dog eksklusive løn. Du får dit eget kontor, men bliver en del af et team på 2 medarbejdere, som sidder med økonomi og arbejder tæt sammen i spidsbelastninger og ved den enes fravær. Samtidig har du også god mulighed for at arbejde meget selvstændigt med dine opgaver.

Dine primære ansvarsområder bliver kreditor- og debitorstyring, hvor du sidder med både bogføring, rykninger og fakturering. Du står får den løbende finansbogføring og sikrer rettidig indberetning og afregning af moms m.v.

Ved månedsafslutning er du med til at slutfakturere kunder, bogføre korrektioner, udsendelse af kontoudtog til kunderne ligesom, du naturligvis gennemgår og kontrollere balancen. Du står for den løbende rapportering til ledelsen, ligesom du sørger for, at diverse deadlines for indberetninger m.v. bliver overholdt, og at alt er forberedt til revisor ved årsafslutningen.

Kontakten til bank, forsikring, Told & Skat, offentlige myndigheder m.v. vil også være områder, som kommer til at ligge på dit bord.

Du vil have en del kontakt til virksomhedens kunder, og du skal være indstillet på lejlighedsvis at besvare telefoner, hvis dine kollegaer er optaget.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling i en spændende virksomhed, der er i stadig forandring og vækst. Dagligdagen er dynamisk og tonen er fri og positiv.
Virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Løn:
Du får en god fast løn samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en ansvarsbevidst og omhyggelig person med styr på tingene, og du er ikke bange for at tage et ansvar.

Du har godt humør, et åbent sind og du arbejder godt selvstændigt, men er samtidig også en teamplayer.

Erhvervserfaring:
Du har en bred regnskabserfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for bogholderiet i en mindre virksomhed.

Uddannelser:
Virksomheden er åben for uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Der stilles ingen specielle krav til dine sprogkundskaber, men det forventes at du har flair for IT og er god til at arbejde i Excel.

Har du kendskab til Visma er det en fordel, uden at være et krav.

Virksomhedsbeskrivelse:
ExpertBeslag er totalleverandør af beslag og værktøj til den professionelle håndværker, og virksomheden har på få år opbygget en stærk markedsposition, baseret på engagement, høj faglighed og stærke personlige relationer.

ExpertBeslag er den del af DanZafe Gruppen med hovedkontor i Herlev, hvorfra der bl.a. drives centrallager og en række fælles funktioner (bl.a. bogholderi). Tilsammen har gruppen 50 dedikerede kollegaer med unikke kompetencer, specialistviden inden for sikringsprodukter og stærke logistiske løsninger. Virksomhedens 3 ejere er aktive i virksomheden og driver ledelse ud fra begreberne ”frihed under ansvar” og ”sund fornuft”.

Med en sund økonomi og klar forretnings plan, sigter virksomheden mod en fortsat profitabel vækst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060

Arbejdssted:
Herlev

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Bogholder 30-32 timer/188318

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.