R&D INGENIØR - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som R&D Ingeniør i afdelingen for Electrical Engineering får du ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af DISA maskiner og udstyr, samt reservedelskit.

Stillingsbeskrivelse:
Opgaverne du kommer til at stå for i denne spændende stilling, bliver i høj grad tilpasset dit erfaringsgrundlag i en stilling, hvor du bliver tilknyttet virksomhedens udviklingsafdeling inden for Electrical Design.

Som en del af et meget dedikeret team kommer du til at arbejde med design, udvikling og vedligeholdelse af de elektriske styringer, som indgår i DISA´s maskiner, samt udstyr og reservedelskit.

Stillingen byder på mange udfordringer, idet du både får mulighed for at fordybe dig, samtidig med, at du får en bred berøringsflade internt i organisationen. Da man selv samler maskinerne hos DISA, vil du også have god mulighed for at følge dine løsninger helt til dørs, ligesom du vil få mulighed for at komme ud og se løsningerne hos virksomhedens kunder, overvejende i udlandet.

Viften af opgaver du kommer til at beskæftige dig med, er bred og omfatter blandt andet følgende:

- Design af elektriske hardware løsninger og el-diagrammer. Du får i den forbindelse også mulighed for at deltage i gransknings- og udviklingsmøder

- Du står for udarbejdelse af KIT-beskrivelser, vedligeholdelse af styklister og sikrer dokumentationen af løsningerne generelt, herunder også montage og styklister samt opdatering af kundedokumentation i forhold til forbedringer eller udfasede elementer. Dokumentationen foretages i E-plan og Bluestar

- Håndtering af ECO (Engineering Change Order) samt, hvis du ikke allerede har erfaring, forståelse og håndtering af R&D begreber

- M.v.

Denne stilling giver gode udviklingsmuligheder for både for den uerfarne og den mere erfarne ansøger med relevant baggrund.

Du tilbydes:
Du kommer til at arbejde i et internationalt og innovativt miljø, med meget dygtigt og dedikerede kollegaer. Samtidigt får du et meget alsidigt og udfordrende job med mulighed for faglige og personlige udvikling.
Der er blandt andet en god kantineordning, en personaleforening og en kunstforening, samt mulighed for flekstid. Alle i afdelingen sidder i et storrumskontor. Enkelte kortvarige udlandsrejser kan forekomme.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvare dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en meget analytisk og fagligt dedikeret person, der arbejder meget struktureret med fokus på processer. Du er god til både at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team, og trives med at vidensdeling og samspillet med kollegerne.

Du tager gerne ansvar og giver den en ekstra skalle, hvis en opgave haster, for at sikre at den kommer godt i mål. Du kan dokumentere arbejde og processer i systemer som f.eks. E-plan og Bluestar.

Erhvervserfaring:
Du har gerne erfaring og har arbejdet med udvikling tidligere, alternativt er du nyuddannet med den rette motivation til stillingen.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør med en baggrund i stærkstrøm, svagstrøm, styringselektronik eller anden relevant baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og er en habil bruger af IT. At du har et godt kendskab til E-plan og Bluestar vil være et plus.

Afhængig af din erfaring med Eplan/Bluestar, vil du gennemgå en uddannelse i disse systemer.

Virksomhedsbeskrivelse:
DISA Industries A/S er en del af en lang tradition for dansk ingeniørarbejde og verdensklasse ekspertise. At have hele verden som sin arbejdsplads og markedsfokus, betyder imidlertid også, at DISA altid stræber efter at udnytte sin kollektive mangfoldighed ved gensidig interkulturel respekt og globalt samarbejde.

DISA har 2.300 medarbejdere fordelt på 50 lande og 5 kontinenter. Kundebasen er på mere end 16.000 virksomheder i 100 lande. DISA Industries A/S i Taastrup har 300 medarbejder og flere års erfaring med udvikling og produktion af maskinløsninger tilmetalindustrien over hele verden.

Du kan læse mere om virksomheden på www.disagroup.com

Arbejdssted:
Taastrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

R&D Ingeniør/1881

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.