SERVICETEKNIKER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som ønsker at arbejde med reparation af skære og svejsemaskiner

Stillingsbeskrivelse:
Stillingen er meget alsidig, i det den veksler meget mellem fejlfindings-, service og klargøringsopgaver på svejse og skæreudstyr ude hos kunderne og reparationsopgaver i værkstedsafdelingen, hvor du som en del af Løwenes industri-, værksteds- og procestekniske division, kommer til arbejde med reparation af skære og svejsemaskiner og samling af pumper o.lign.

Du introduceres til virksomheden og får en grundig produkttræning, indtil du er klar til selv at stå for servicebesøg ude hos kunderne, som overvejende er beliggende i Jylland. Du skal dog også være indstillet på lejlighedsvis at give dine kollegaer på Sjælland en hjælpende hånd.

Virksomhedens kunder er vant til at blive serviceret og rådgivet på et meget højt niveau, hvilket du forventes at kunne leve op til, når du tager ud til kunderne og servicerer deres udstyr.
I forbindelse med løsningen af dine serviceopgaver, får du rig mulighed for at gøre brug af din gode forståelse og interesse for el-teknik og interesse for brug af software som værktøj, både når du servicerer maskinerne og yder teknisk rådgivning til kunderne.

Du tilbydes:
En selvstændig og spændende stilling i en velrenommeret virksomhed, som repræsenterer nogle af markedets bedste produkter, og som er åben for at bruge ressourcer på at holde medarbejdernes tekniske viden fuldt opdateret.

Løn:
Du får en god lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer, firmabil, sundhedsforsikring, masser af sociale arrangementer, mulighed for deltagelse i sports- og kunstforeninger m.v.

Egenskaber:
Du er en åben og imødekommende person med en god forståelse og interesse for teknik generelt og el-teknik. Du holder dig derfor gerne ajour med ny viden inden for dit område.

Med dit engagement og din systematiske arbejdstilgang, er du den, som kunderne har tillid til. Du stiller høje krav til dig selv og det udførte arbejde i forhold til kvalitet og kundernes tilfredshed.

Du er en stabil medarbejder, der både er i stand til at arbejde selvstændigt og samtidig er en teamplayer, der forstår at indgå i et samarbejde på tværs i organisationen. I perioder, hvor der er travlt, er du fleksibel og giver gerne en ekstra hånd, hvor der er brug for det. Du yder derfor gerne en ekstra indsats, når kunderne forventer det.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du selv har kørt ud til kunder og serviceret teknisk udstyr, som indeholder el-teknik.

Uddannelser:
Du har en baggrund som automatikmekaniker, industrielektriker eller anden relevant teknisk baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du er en habil IT-bruger.

Du er flydende i dansk, både i skrift og tale, og behersker engelsk på et godt fagligt niveau.

Virksomhedsbeskrivelse:
V. Løwener A/S er en handels- og ingeniørvirksomhed, grundlagt i 1889, som er leverandør af markedets stærkeste program inden for teknisk udstyr til industrien, bil- og værkstedsbranchen og den offentlige sektor i Danmark. Virksomheden leverer standardprodukter og kundetilpassede total- og specialløsninger inden for procesteknik, industriteknik, måleteknik og værkstedsteknik. V. Løwener er bl.a. forhandler af DURA værkstedsindretninger, FRONIUS svejseudstyr, HYPERTHERM plasmaskæreudstyr, BadgerMeter instrumentering og datakommunikation, TRAVAINI og CALPEDA pumpesystemer m.v. Virksomhedens succes og store portefølje af tilfredse kunder bygger på produkter i det højere kvalitetssegment baseret på seriøs og professionel rådgivning samt en effektiv serviceorganisation. Virksomheden har i dag 70 medarbejdere. Du bliver en del af den industritekniske afdeling, hvor der er 26 mand og en række underleverandører tilknyttet. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, der du velkommen til at kontakte Service og montageleder, Brian Laursen som kan træffes på 43 200 325 eller [email protected]

Arbejdssted:
Skanderborg/Stilling

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Servicetekniker/186618

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.