SALGSSUPPORTER/INTERNAL SALES EXECUTIVE TIL VIRKSOMHEDENS NORSKE TEAM

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Brænder du for at fastholde og udvikle eksisterende kunder – og at finde de nye? Er du initiativrig og god til at supportere? Så er det dig, vi søger til RS Components´ interne salgsteam med fokus på kunder i Norge

Stillingsbeskrivelse:
Som salgssupporter/internal sales executive er du ansvarlig for at videreudvikle relationerne til de eksisterende kunder og indkomne leads. Du kører parløb med en erfaren og dygtig ekstern salgskonsulent, som du samarbejder med i det daglige. I samarbejder tæt omkring virksomhedens kunder og emner i distriktet, og jo bedre du supporterer kunderne og samarbejder med den eksterne salgskonsulent, jo bedre resultater opnår I, som et team.

Du arbejder struktureret med salg, overholder deadlines og tager altid dialogen med potentielle kunder. Det er også dig, der opstarter nye samarbejder og forhandler med både eksisterende og nye kunder.

Der er sjældent to dage, der er ens, og det bliver aldrig kedeligt. Opgaverne er alsidige og kræver, at du arbejder struktureret og målrettet. Du udarbejder blandt andet:

• Tilbud og følger op på disse
• Samhandelskontrakter
• Kunde- og salgsanalyser
• Plan for opfølgning på udvalgte kunder
• Kundemøder pr. telefon

Du får god mulighed for selv at planlægge dit arbejde. Har du lyst til selv at besøge kunder eller måske tage på sambesøg med den eksterne salgskonsulent, så planlægger du dette i forhold til dine øvrige ansvarsområder.

Som hjælp til det daglige arbejde kan du trække et væld af analyser på både kunder og salgsresultater. Disse analyser er et eminent værktøj og hjælper dig med at målrette dit og teamets salgsaktiviteter.

Du tilbydes:
Du bliver en del af en spændende og dynamisk virksomhed i en spændende stilling, hvor du selv er med til at skabe de gode resultater. RS Components dyrker en high performance kultur, hvor anerkendelse og fejring af succeser er en del af hverdagen, og hvor individuelle præstationer bemærkes og belønnes.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus- og pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Som person er du udadvendt, initiativtagende og serviceminded. Du er ansvarlig og arbejder meget resultatsøgende.

Du trives godt i en intern salgsfunktion, hvor du samarbejder både med kunder og kollegaer. Du kan lide at have travlt og at have mange opgaver i gang samtidigt. Du er omhyggelig og har altid godt styr på og overblik over dine opgaver.

Du sætter en ære i at yde en høj service og samtidig se muligheder.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du har erfaring med kundeservice, men især erfaring med salg fra en virksomhed med et omfattende produktsortiment, vil være en fordel. Vigtigst er at have gå-på-mod samt ønsket om at være med til at gøre en forskel.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker norsk både i skrift og tale og kan begå dig på engelsk. Derudover er du en rutineret bruger af IT. Har du et godt kendskab til Excel, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
RS Components er verdens største globale teknikgrossist med en global omsætning på 12 mia. kr. Vores sortiment omfatter mere end 500.000 forskellige lagervarer fordelt på 2.500 leverandører. Konceptet er enkelt – vi leverer alt fra enkelte styks til flere tusinde, bestilling foregår online, og levering er dag til dag.

I Skandinavien er vi 60 ansatte, og vi betjener 20.000 kunder fra hovedkontoret i København. Vi er kundeorienterede, engagerede og dygtige, og vores hverdag og daglige arbejde er præget af vores vision: ”We provide products, know-how and seamless solutions for tomorrow – that make our customers more competitive today!”

Læs mere om os på www.no.rs-online.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060


Arbejdssted:
København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Norsk salgssupporter/internal sales executive/185117

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.