AFDELINGSLEDER søges til førende importør af entreprenørmaskiner

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Som får ansvar for service, værksted og reservedele

Stillingsbeskrivelse:
Du får ledelsesansvaret for ca. 15 medarbejdere i denne alsidige stilling, hvor du både går forrest, leder og fordeler arbejdet og forstår at motivere dine medarbejdere.

Samtidig kommer du også til at have en stor del af kundekontakten. Dette vil være i forbindelse med serviceopgaver, fakturering samt løsning af tekniske problemer. Foruden dig er der to reservedelsekspedienter, en værkfører og en værkførerassistent, der også arbejder med administrative opgaver.

Virksomheden er kendt for sine entreprenørmaskiner af høj kvalitet samt for at have et højt serviceniveau. Din opgave bliver at styrke denne position ved at være forgangsmand og et godt eksempel for dine medarbejdere. Foruden at du er omdrejningspunktet for alt arbejdet på kontoret, har du også det overordnede ansvar for planlægning af arbejdet i værkstedet, og for planlægningen af montørernes arbejde i marken. Du agerer i den forbindelse som ekstern værkfører og har al kundekontakt i forbindelse med arbejde montørerne udfører i marken, samt reparationsarbejde kunder skal have udført på værkstedet.

Du får med andre ord en alsidig stilling, hvor du foruden at have fokus på ledelse af medarbejderne, skal være indstillet på at have mange administrative opgaver og samtidig også være rimelig hands-on i forbindelse med teknisk troubleshooting.

Samtaler på stillingen vil blive afholdt i Kolding.

Du tilbydes:
Ansættelse i en velkonsolideret virksomhed, hvor du får en meget selvstændig stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en god leder, der gerne går forrest og viser vejen. Du er god til at få ting til at ske via din udadvendte og dynamiske facon. Samtidig er du en teknisk velfunderet person, der har styr på tingene og du er en kvalitets- og servicebevidst person med et godt drive. Du har gennemslagskraft og besidder samtidig gode evner til at strukturere og planlægge både din egen og andres tid. Dertil kommer, at du er analytisk og praktisk anlagt og er derfor en dygtig problemløser.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for tekniske medarbejdere.

Uddannelser:
Det vil være en fordel, hvis du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og gerne engelsk i skrift og tale. Derudover er IT for dig et naturligt arbejdsredskab.






Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
H.P. Entreprenørmaskiner A/S er importør af Hitachi Construction Machinery, Sandvik Mining & Construction og Bell Equipment for Danmark, Grønland og Færøerne. Virksomheden har eksisteret siden 1981 og beskæftiger i dag ca. 55 medarbejdere.
Produkterne distribueres direkte til slutbrugeren via virksomhedens 3 afdelinger i Horsens, Bjæverskov og Nuuk.

Arbejdssted:
Horsens

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Afdelingsleder/183617

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.