SALGSSUPPORTER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

International ordrebehandling og koordinering

Stillingsbeskrivelse:
Du refererer til den administrerende direktør og kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i virksomheden i denne spændende stilling, hvor du både kommer til at sidde med CRM, ordrebehandling, salgssupportopgaver samt opgaver i bogholderiet. Du kommer derfor til at beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver, der spænder lige fra ordrebehandling, talbehandling, registrerings- og indtastningsopgaver til salgsorienterede opgaver samt arrangere interne forhandlermøder.

Du koordinerer med produktion og lager omkring leveringstidspunkter. Du følger løbende op på nye salgsordrer i tæt dialog med kunden, sælgere, leverandører og produktionen.

Når bogholderiet er fraværende, vil det også være dig, der står for at bogføre indbetalinger, manuelle betalinger m.v. og en god talforståelse er en fordel, da statistikker etc skal udarbejdes.

Du får god mulighed for at være med til at gøre en forskel både i forhandler- og salgsleddet, ligesom du ikke er bleg for at kontakte en potentiel kunde på baggrund af indkomne leads. Du vil også være med til at arrangere og afholde interne forhandlermøder.

Du får god mulighed for at blive involveret i mange forskellige arbejdsområder. Des mere du kan kapere, des mere vil du blive involveret i.

Du tilbydes:
En alsidig stilling med meget forskelligartede opgaver, hvor du vil få en bred kontaktflade både internt i organisationen, nationalt og internationalt til kunder og samarbejdspartnere. Virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år, og man gør meget ud af, at man på arbejdspladsen, har det godt sammen og samarbejder i respekt.

Løn:
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du trives i en meget administrativ stilling, som både stiller krav til din omhyggelighed og ordenssans.

Du trives både med de mere analytiske opgaver som kræver god talforståelse og med de mere udadvendte kundehenvendte aktiviteter.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med mange forskellige opgaver, herunder også ordrebehandling, salgssupport og disponering.

Uddannelser:
Virksomheden er åben for uddannelsesmæssig baggrund, da indgangsvinklen til denne stilling kan være flere.

Sprogkunder / EDB:
Du behersker engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab til Navision Attain og/eller Microsoft Dynamic, er det en stor fordel.

Virksomhedsbeskrivelse:
JVL kan betegnes, som en nichevirksomhed i særdeles god vækst.

Der er 38 ansatte i virksomheden.

Se meget mere om virksomheden på www.jvl.dk




Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Salgssupporter/183517

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.