PRODUKTSPECIALIST med flair for marketing

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til markedsføring af tekniske produkter på det danske marked

Stillingsbeskrivelse:
Som produktspecialist får du ansvaret for at det tekniske produktindhold i virksomhedens markedsføringsmateriale er relevant og interessant for målgruppen. Indholdet bliver oftest oversat fra engelsk til dansk via en ekstern samarbejdspartner, og det er så din opgave, at sikre, at den danske oversættelse er korrekt. Ved mindre opgaver skal du selv varetage oversættelsen.

Der er hovesaglig fokus på online marketing via webmedier og e-mail-marketing, men i forbindelse med kampagner og arrangementer skal du også håndtere trykte medier, som brochurer og produktguider. Dertil kommer vores pressemeddelelser. Du håndterer disse opgaver via din tekniske indsigt og din interesse for sprog. Hvis du ikke har den store erfaring med marketing, tilbyder RS en grundig oplæring.
Markedsføring via sociale medier, Adwords, SEO m.v. har en central rolle i vores markedsføring og vil få det endnu mere i fremtiden. Det bliver også et af dine ansvarsområder. Hvis du ikke har den store erfaring inden for dette område, tilbyder RS en grundig oplæring.
Du bliver en del af den skandinaviske marketingafdeling, der står for at markedsføre virksomheden og dens mange produkter i de skandinaviske lande. Du skal sikre, at produktbeskrivelser m.v. i det hele taget er afstemt til markedet og at det tekniske indhold er korrekt. Sproget varierer fra relativt enkle beskrivelser til tunge og teknisk komplicerede produktinformationer.

Du får en alsidig stilling med en bred kontaktflade både internt i organisationen og internationalt, hvor du lejlighedsvis vil samarbejde med virksomhedens produktspecialister på hovedkontoret i England, der sidder med meget af den produktviden, der skal videreformidles på det danske marked.
Du tilbydes med andre ord en alsidig og spændende stilling, der giver dig gode muligheder for at være med til at sætte dit præg på virksomhedens kommunikation og marketing på det danske marked.

Du tilbydes:
At blive en del af et engageret marketingteam, i en stilling, hvor du får god mulighed for at præge markedsføringen af produkterne på det danske marked, og dermed god mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, bonus- og pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning m.v.

Egenskaber:
Du er en struktureret og velorganiseret person, der samtidig kan være kreativ og idérig, og som holder af at have mange bolde i luften på én gang. Du er selvmotiverende og selvstændigt arbejdende, men trives samtidig med at være en del af et lille team.
Du er engageret, serviceminded og nysgerrig på at følge med udviklingen og trends inden for produktteknologier og hvordan disse nyheder bedst kommunikeres til kunderne.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, men vi er åbne for muligheder.

Uddannelser:
Du har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund, eller du har tilegnet dig teknisk viden via tidligere stillinger.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale. Du har endvidere et godt kendskab til MS Office pakken.





Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
RS Components er en af verdens førende distributører af produkter og løsninger til elektronik, automation og vedligeholdelse. Med mere end 500.000 produkter fra omkring 2.500 førende leverandører på lager globalt, har RS som målsætning at gøre hverdagen lettere for kunderne - de kan, med andre ord, få alt hvad de behøver hos én leverandør.

Arbejdssted:
København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

PRODUKTSPECIALIST med flair for marketing/1821-2

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.