NETVÆRKSSPECIALIST/TEKNIKER - BESAT

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til vedligeholdelse af netværk, idriftsættelse af nye foreninger, 2. level kundeservice og meget mere

Stillingsbeskrivelse:
Du får god mulighed for at være med til at sætte dit præg på den måde, som virksomheden arbejder med teknik og den måde, som man kommer til at arbejde i fremtiden.

Du bliver en del af et helt nyt hold af kollegaer, som skal være med til at føre BOLIG·NET ind i 2021 og være med til at realiserer den ambitiøse vækstplan, som virksomhedens ejere har sat for de kommende år.

Dit ansvarsområde bliver alt det tekniske. Som den ansvarlige for at alt det tekniske hele tiden spiller og kører optimalt, kommer du til at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, hvor nedenstående skal nævnes som de vigtigste:

Netværks opgaver:

• Vedligeholdelse af routere og servere (90% Linux og 10% Windows, blanding af fysiske og virtuelle baseret på KVM/Proxmox)

• Net design - analyse og udbygning af centraler, opgradering af netværkskapacitet, design af VLAN struktur

• Peering/BGP - trafikanalyse, administration og optimering af peer ing aftaler, RIPE administration, overblik over kapacitet og bottlenecks m.v.

• Indkøb, klargøring, installation og drift af nye servere, switche mv.

• Vagtordning af core-netværk herunder reaktion på alarmer fra vores overvågningssystem, udkørsel ifm. nedbrud, servicevinduer osv.

• Sikre at vores websites er kørende, opdateret og sikre imod indbrud.


Foruden ovenstående står du også for idriftsættelse af nye foreninger, herunder design af netværkstopologien samt oprettelse i vores interne produktionssystemer, dokumentation mv.

Du får også det tekniske ansvar for vores WISP forretning på Fyn, som løbende skal justeres, opgraderes eller, som har fejl. Lejlighedsvis skal du også være indstillet på at besøge/køre til tekniske installationer på Fyn og evt. Jylland, hvorfor du skal regne med, at der er ca. 5-10 rejsedage i stillingen p.a.

Du fungerer som 2. Level supporter og overtager derfor de mere tekniske sager med kunderne, når den interne supportfunktion ikke kan løse problemet. I første omgang som støttende funktion for supporten, men i sidste ende kan det være dig, der kører ud og fikser tingene.

Der vil også være opgaver som fejlsøgning i switche, L2 Tech sager i vores ticket system, opdateringer af vores WIKI guidelines til kundeservice m.v., som du skal samarbejde med vores kundeservicechef om. Ligesom det vil være dig, der fungerer som den IT ansvarlige på kontoret.

Du bestiller varer hos diverse leverandører af fiber, kabler, routere, serverer m.m. og får hjælp fra en af dine kollegaer til at sikre, at emnerne kommer i hus, og at fiberarbejde der leveres af underleverandører også går som forventet.

Du får en meget alsidig stilling, hvor du bliver teknisk ansvarlig for mange områder.

Du tilbydes:
Mulighed for at komme med på en spændende rejse i en virksomhed, hvor du kommer til at være den, som suverænt ved mest om teknik.

Når afdelingen skal udvides på sigt, vil det være dig, som kommer til at stå i spidsen for det tekniske team.

Løn:
Du får en løn, som modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en meget fleksibel og udadvendt person, som også trives med fordybelse i de IT-tekniske problemstillinger.

Du er ærekær med dit arbejdet, og giver aldrig op selvom problemerne kan drille. Samtidig er du meget serviceminded og kan tale med alle typer kunder.

Erhvervserfaring:
Du kommer fra en lignende stilling, hvor du har stået for support og teknisk problemløsning.

Uddannelser:
Vi er meget åbne for forskellige typer uddannelsesmæssige baggrunde. Er du autodidakt indenfor IT er det også interessant.

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk og behersker engelsk. Du har et godt kendskab til alle de fagtekniske ord nævnt i stillingsopslaget.

Du har en stor og bred erfaring med Linux.

Virksomhedsbeskrivelse:
Virksomhedsbeskrivelse BOLIG·NET A/S er specialist i bredbåndsløsninger til boligforeninger og private.

Virksomheden er grundlagt i 2001, og er i dag en af Danmarks førende virksomheder på området. Virksomheden har en uformel, humoristisk og ung organisation hvor udvikling og samarbejde er i højsædet.

Medarbejderne ser sig selv som et team, der arbejder for fælles mål - og man skal have det sjovt, når man er på arbejde. Derfor er personlige kvalifikationer vigtige, når der ansættes, fordi man ønsker at fastholde en positiv og engageret kultur.

Virksomheden er i god vækst, hvilket skyldes evnen til at omsætte kompliceret teknologi til enkle og brugerorienterede løsninger. Dette kombineret med dedikerede og kompetente medarbejdere samt konkurrencedygtige priser gør forskellen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.:43434060.

Arbejdssted:
Herlev

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Netværksspecialist/Tekniker/1783

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.