BRANDRÅDGIVER certificeret i brandklasse 2 og 3/4

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med øje for lidt mere, og der vil være mulighed for medejerskab på sigt

Stillingsbeskrivelse:
Ønsker du at blive en del af en flad organisation og et stærkt tværfagligt samarbejde blandt gode kolleger i en velfungerende ingeniørvirksomhed med højt til loftet og en uformel omgangstone, så er dette den helt rette arbejdsplads for dig. Du vil få god mulighed for at få indflydelse på din egen og virksomhedens fortsatte udvikling og medejerskab på sigt.

Du får en alsidig hverdag med meget forskelligartede projekter store som små.

Du kommer til at arbejde meget selvstændigt med dine opgaver, men værdsætter også at blive en del af et professionelt og dedikeret team, der gerne løfter i flok og sparrer omkring opgaverne.

Virksomheden beskæftiger sig både med opgaver inden for nybyggeri og renovering, og du får mulighed for at blive involveret i opgaven, lige fra den kommer ind til den afleveres til kunden.

Du kommer til at arbejde med hele spektret af opgaver, idet du både står for håndtering af udbudsdokumenter, beregning og projektering, myndighedsgodkendelser og naturligvis fagtilsyn.

Du vil få god mulighed for at styre dine egne projekter.

Du tilbydes:
Gode muligheder for at få indflydelse på dit eget job, idet du bliver en del af en meget åben kultur med korte beslutningsprocesser og gode værdier.

Danakon bor på en totalrenoveret gård i smukke omgivelser tæt på Sengeløse og Taastrup. Man har anvendt ’egne kompetencer’, da man istandsatte gården, og har opnået et fantastisk resultat.

Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er både selvstændigt arbejdende og en god teamplayer, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du er dedikeret og dygtig til dit arbejde og er generelt fleksibel. Du en teknisk velfunderet person, der har styr på tingene, og som er kvalitets- og servicebevidst med et godt drive.

Du besidder gode evner til at strukturere og planlægge din tid, er analytisk og praktisk anlagt og en dygtig problemløser.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling i et rådgivende ingeniørfirma.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt med en overbygning som brandrådgiver brandklasse 2 og brandklasse 3/4.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk og engelsk, og du er en rutineret bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Danakon a/s er en veletableret rådgivende ingeniørvirksomhed, der siden 1952 har rådgivet bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger og mange andre kundegrupper inden for løsning af bygge- og ingeniørfaglige udfordringer. Danakon har, i kraft af sine mange år i branchen, opbygget solide erfaringer inden for nybyggeri, renovering og energirådgivning. Med deres specialistviden har virksomheden markeret sig inden for energioptimering og modernisering af bygninger og forsyningssystemer. Det betyder, at virksomheden har en stor berøringsflade inden for byggeriet med en stor fast kundekreds.

Danakon er kendetegnet ved, at man ser et hvilket som helst projekt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn tilsammen skaber det bedste resultat.

I deres rådgivningsarbejde lægges stor vægt på faglighed og ved projektering er det vigtigt for dem, at optimere byggeriet ved at vælge løsninger med god totaløkonomi og materialer af høj kvalitet med et særligt fokus på bygbarhed, og man stræber hele tiden efter at forbedre arbejdsmiljøet.

Virksomheden har i dag 32 dedikerede medarbejdere og en positiv udvikling i ordretilgange, hvilket bevirker, at man løbende udvider staben af medarbejdere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Sengeløse/Taastrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Brandrådgiver/177222

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.