PERSONLIG ASSISTENT til alsidig stilling med mange forskelligartede opgaver

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du får ansvaret for Facility Management, diverse administrative opgaver i relation til HR, kvalitetssikring og meget mere.

Stillingsbeskrivelse:
Du får en central funktion som tovholder på en lang række både faste- og ad hoc-opgaver.

Du overtager ansvaret fra en sekretær, som har haft stillingen i næsten 25 år.

Du har måske nogle andre kompetencer, som du ønsker at byde ind med, og du vil få god mulighed for selv at sætte dit eget præg på både stillingens indhold og måden opgaverne løses på.

I relation til din rolle som PA kommer du til at få et fortroligt samarbejde med den adm. direktør og udvalgte nøglepersoner omkring diverse opgaver og projekter.

Direktøren er en dynamisk og initiativrig leder med mange rejsedage. Du skal derfor være indstillet på at arbejde meget selvstændigt, men med god mulighed for daglig dialog både telefonisk og via mail.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver bl.a. supporter du direktøren og dine kollegaer i forbindelse med oversættelsesopgaver, korrekturlæsning, udarbejdelse af kontrakter, præsentationsmateriale m.v., og står for diverse administrative opgaver i forbindelse med HR. Du står for kontakten til Dansk Erhverv, brancheforeningen, Danmarks Statistik, forsikringsselskaber, håndværkere m.v.

I rollen som kvalitetsansvarlig får du ansvaret for ajourføring af dokumenter og procedurer, og du faciliterer interne og eksterne audits i relation til ISO 9001.

Du er med inde over diverse marketingopgaver, des mere du ved om området, des mere bliver du involveret.

Generelt gælder det, at des flere opgaver, som du er i stand til at gribe og løse på en god måde, desto flere opgaver vil du få.

Du tilbydes:
En alsidig og omskiftelig hverdag i et dynamisk firma, hvor tingene går stærkt, og hvor dagene sjældent er ens.

Løn:
Du får en løn, som modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Det er vigtigt, at du er en dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt.

Du er selvigangsættende, energisk, kvik og initiativtagende. Du er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker.

Du er i stand til selv at identificere opgaver og løse dem samt gribe de bolde, som er i luften.

Du arbejder struktureret og er god til at samle trådene og få sat struktur på tingene.

Hvis du er en selvstændigt arbejdende person, der tager ansvar og er lærenem, vil du passe godt ind i stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling i en virksomhed, hvor du har beskæftiget dig med et bredt spekter af opgaver.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkunder / EDB:
Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau.

Du er en rutineret bruger af MS Office pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
Metal Work blev grundlagt i Italien i 1967 og har specialiseret sig i pneumatiske komponenter til automationssystemer på tværs af industrier i hele verden.

Metal Work Danmark A/S blev etableret i 1986 og i dag er der 18 kompetente medarbejdere, som rådgiver og leverer kundespecifikke automationsløsninger til produktionsvirksomheder på tværs af den danske industri.

Hos Metal Work Danmark er medarbejderne virksomhedens vigtigste ressource.

De produktansvarlige har mange års erfaring og tilbyder tekniske løsningsforslag baseret på den nyeste viden inden for pneumatik og automation.

I tæt samarbejde med kunden og med udgangspunkt i kundens produktion sammensættes automationsløsninger, som er med til at sikre hurtige og mere effektive produktionsprocesser.

Metal Work har egne produktionsanlæg i Italien og kan tilbyde hurtig leveringstid på alle deres produkter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Greve

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Personlig assistent/169922

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.