KONSTRUKTIONSINGENIØR med erfaring inden for renoverings- og ombygningsopgaver

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Til dynamisk rådgiverfirma, som deler kontorfaciliteter og arbejder tæt sammen med et større, alsidigt rådgiverfirma

Stillingsbeskrivelse:
Når man træder ind i kontoret og kigger ud over de mange engagerede og dedikerede mennesker, som arbejder i virksomheden eller de tilknyttede selskaber, mærker man en dynamik, som er helt unik. Gruppen af konstruktionsingeniører tæller i dag 9 personer, der arbejder godt sammen både som en isoleret enhed og i gruppen på tværs af virksomhederne og faggrupperne. Alle medarbejdere er placeret på samme etage for dermed at opnå størst mulig dynamik, synergi og tværfagligt samarbejde. Kontoret er organiseret såedes, at man sidder sammen i faggrupper. Konstruktionsenheden, som du bliver en del af, sidder sammen med ingeniører med speciale i installationer. Den anden halvdel af etagen er besat af arkitekter og konstruktører.

Du får en alsidig hverdag i en spændende stilling, hvor du kommer til at beskæftige dig med en bred vifte af mellemstore og store opgaver inden for konstruktionsdesign. Pt. sørger vores kunde nye medarbejder både til afdelingen for nybyggeri og til renoverings- og ombygningsopgaver. Uanset hvilket område, der ligger bedst til dig, vil der være god mulighed for selv at være med til at præge udviklingen i firmaet og evt. prøve andre fagområder.

Du vil få en god indføring i jobbet, hvor du selv kommer til at sidde med ansvaret for mindre konstruktionsopgaver og samtidig er med under en erfaren ingeniør på en eller flere af de større opgaver. Når du er kommet godt ind i jobbet, vil du være med på opgaven helt fra start af, hvor du har mulighed for også at deltage på kunde- og projekteringsmøder, hvor du således har god mulighed for at byde ind på projektet allerede i den tidlige fase. Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere og er medvirkende til udarbejdelse af konstruktionsprincipper og struktur for udbudsprojektet. Det vil overvejende være projekter beliggende på Sjælland og Fyn, som du vil blive involveret i.

På renoverings- og ombygningsopgaver medvirker du ved arkivsøgning, opmåling og registrering. Du finder konstruktive løsninger, bidrager til skitser og optegning, udarbejder statiske beregninger og indsender et samlet myndighedsprojekt. Desuden forventes der aktiv deltagelse i projektopfølgning og fagtilsyn på pladsen.

Du vil stå for konstruktionsdelen på mange forskellige opgaver, som ofte er komplicerede, og som derfor stiller store krav til dine faglige evner inden for geoteknik, stål, beton, murværk og trækonstruktioner. Specielt i forbindelse med nybyg er det vigtigt, at du har en god viden inden for betonkonstruktioner. Projekterne er typisk i størrelsesordenen 1000-5000m2, de større projekter dog op til 20.000m2.


Du tilbydes:
At blive en del af et unikt fagligt miljø, hvor dynamikken og fagligheden er i højsæde.

Mulighed for at præge processerne direkte.

Du får en stilling med gode udfoldelses- og udviklingsmuligheder i en spændende ingeniørvirksomhed i rivende udvikling, hvor der er korte beslutningsprocesser.

Løn:
En god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en ansvarsbevidst og udadvendt person, som både er selvstændigt arbejdende og er en god teamplayer.

Du er kvalitetsbevidst og ærekær med dit arbejde, og går derfor aldrig på kompromis med kvaliteten i de løsninger, du leverer.

Du er fleksibel og engageret i dit arbejde, og du er i stand til at tale med folk på alle niveauer.

Erhvervserfaring:
Du har minimum 3-4 års erfaring fra rådgiverbranchen, hvor du har været beskæftiget med opgaver inden for bygningskonstruktion enten inden for nybyg eller renoverings- og ombygningsopgaver.

Det forventes, at du har erfaring med rådgivning inden for geoteknik, stål, beton, murværk og trækonstruktioner. Vores kunde er interesseret i kandidater fra både rådgiver- og entreprenørbranchen.

Uddannelser:
Det forventes, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningsingeniør med indgående kendskab til statik (geoteknik, stål, beton, murværk, trækonstruktioner).

Sprogkunder / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og har gode sprogkundskaber i engelsk. Af værktøjer anvender vi primært MathCad Prime og FEM-design. At have erfaring med BIM-modellering (Revit, Tekla Structures) m.v. er en klar fordel.





Er ovenstående stilling ikke den helt rette for dig, og kender du en god ven, kollega eller bekendt med en relevant baggrund i forhold til stillingen, som eventuelt kunne være interesseret i nye udfordringer, så kan du med fordel henvise personen til Profilpartners. Du skal blot bede dit emne om at henvise til dig, når denne søger stillingen hos Profilpartners. Vi kvitterer med en findeløn til dig på kr. 4000,-, hvis det er netop dit emne, der ender med at få den ledige stilling. Dette naturligvis under forudsætning af, at vi ikke allerede har personen i spil på stillingen, dvs. at denne selv har søgt stillingen, er blevet henvist fra andre, eller at medarbejdere fra Profilpartners allerede har taget kontakt til personen.

Virksomhedsbeskrivelse:
Vores kunde er et datterselskab af et af Københavns førende rådgiverfirmaer, der har skabt grobund for et unikt samarbejde virksomhederne imellem.

Firmaet har fokus på at yde stærke faglige kompetencer og fleksibel rådgivning til projekter primært inden for konstruktionsdesign og BIM-projektering på projekter, der går fra alt lige fra boligbyggerier til skoler, p-huse, industri og erhverv.

Den samlede gruppe af medarbejdere i kontormiljøet, der i dag udgør 80 dedikerede personer, arbejder på tværs af faggrænser og er dermed i stand til at løft selv meget store opgaver.

Arbejdssted:
København

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Konstruktonsingeniør/165416/LK

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.