REGNSKABSCHEF

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Der har lyst til at arbejde på både strategisk og operationelt niveau

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af ledergruppen og refererer til virksomhedens vicedirektør i denne spændende stilling, hvor du får ansvaret for økonomi og regnskab i en velkonsolideret og dynamisk virksomhed i god vækst. Du får ledelsesansvaret for 2 medarbejdere.

Du arbejder tæt sammen med vicedirektøren og den adm. direktør og får derved god mulighed for at være med til - også på det strategiske plan - at kunne præge virksomhedens udvikling både på den korte og den lange bane.

I det daglige får du en central rolle som sparringspartner for firmaets øverste ledelse. Du kommer til at arbejde med mange forskellige opgaver både de gængse opgaver inden for økonomi og regnskab, samt den løbende sparring, økonomiske budgettering og rapportering til ledelsen og bestyrelsen.

Virksomheden har for nyligt implementeret Navision Dynamic i virksomheden. Derfor forventes det, at du har et indgående kendskab til programmet, og måske har du også har været med til at implementere det.

Du tager selv initiativet til at få de daglige opgaver løst på en professionel måde, ligesom du forventes at være i stand til selvstændigt at opbygge diverse rapporteringssystemer og nøgletalsanalyser, klargøre årsregnskabet til revisor samt løbende optimere og strømline økonomifunktionen.

Du står for den løbende kontrol og vurdering af firmaets aktuelle finansposter og hver måned sikrer du, at der bliver leveret månedsrapport og likviditetsbudget til firmaets øverste ledelse og bestyrelse.

Derudover vil du naturligvis være firmaets kontaktperson til banker, forsikringsselskaber o. lign.

Du får en meget dynamisk stilling, som du i høj grad selv kan være med til at præge både inden for dit eget arbejdsområde og virksomhedens udvikling generelt.

Du tilbydes:
En meget selvstændig stilling med stor mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du får et job med mangeartede faglige udfordringer samt mulighed for at blive en del af et meget engageret team. Tonen i organisationen er åben og uformel, og den enkelte medarbejder har god mulighed for at opnå faglig og personlig udfordring.

Løn:
Du får en løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en meget vækstorienteret, forandringsvillig, innovativ og analytisk person, der er både omhyggelig og, som besidder et godt overblik. Samtidig er du udadvendt og åben med en god gennemslagskraft og en positiv livsindstilling.

Du er ydermere en engageret og selvmotiverende person med en god empati, der er god til både at motivere og engagere dig selv og dine kollegaer. Ligesom du ikke er for fin til noget og, samtidig er vant til at tage teten, hvis behovet opstår.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet med ansvaret for økonomi og regnskab i en mellemstor virksomhed og gerne med flere afdelinger i landet.

Uddannelser:
Du har givetvis en uddannelsesmæssig baggrund som revisor, Cand.merc. /Cand.merc.aud. eller HD (R).

Sprogkunder / EDB:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og forventes at være superbruger i Navision Dynamic samt Excel.

Virksomhedsbeskrivelse:
All Remove er en mellemstor servicevirksomhed i rivende udvikling, der i dag har 160 medarbejdere.

Arbejdssted:
Glostrup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Regnskabschef /160818

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.