QUALITY MANAGER

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Med god erfaring med produktionsplanlægning, kvalitetsinspektion- og dokumentation og som arbejder hjemvant med ISO standarden og LEAN

Stillingsbeskrivelse:
Med reference til Group Director, Technology & QA bliver du overordnet ansvarlig for at gennemføre QA tiltag, både i produktionen, salg og i de øvrige funktioner i hele værdikæden i virksomheden.

Du står for gennemførsel af interne audit på produkter og processer, procesanalyser, brug af AQ tools (8D, Six Sigma m.v.). I det daglige kommer du til at arbejde tæt sammen med kvalitetschefen i Danmark og de QA ansvarlige i de øvrige lande.

Du indgår i RMIGs QA afdeling, der arbejder på tværs af landegrænser i forbindelse med indførelse af Lean med henblik på sikring af et højt kvalitetsniveau og en løbende optimering af produktionsprocesser. Det bliver dig, der leder og facilitere analyser af et givent problemområde og kommer med forslag til forskellige problemløsningsmetoder, som du efterfølgende implementerer i tæt samarbejde med produktionschefen, operatører og andre relevante interessenter.

Du står for evaluering af processer og udarbejdelse af instruktioner (ISO9001:2015) i tæt samarbejde med virksomhedens QA manager, ledere, operatører og eventuelle andre involverede.

Du medvirker i opdatering af QMS og instrukser i henhold til ISO standarder, ligesom du deltager i kvalitetsmøder og er med til at gennemføre interne audits hos kollegaer i udlandet.

Der vil med andre ord være rigtig mange områder, som du bliver ansvarlig for og har mulighed for at præge. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, men vil få en bred berøringsflade på alle niveauer i og udenfor organisationen.



Du tilbydes:
En udviklingsorienteret stilling i en meget spændende virksomhed, der er i god vækst, og hvor du får god mulighed for at være den drivende kraft indenfor udvikling, implementering og vedligehold af kvalitetsstyring.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, god og sund kantineordning.

Egenskaber:
Du er en fleksibel, åben og udadvendt person, der er god til at kommunikere på alle niveauer. Du er ikke bange for at stille krav til andre og reagerer, hvis det aftalte ikke overholdes.

Du har gode analytiske og tekniske evner, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde. Du er omhyggelig og har samtidig sans for detaljen. En målrettet og handlingsorienteret arbejdsstil og en god gennemslagskraft er en forudsætning i jobbet. Du er både i stand til at arbejde selvstændigt og i teams.

Erhvervserfaring:
Du har flere års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været tilknyttet en kvalitetsafdeling og har gerne arbejdet med kvalitetssikring af udviklingsprojekter samt implementering af kvalitetsstyringssystemer.

Har du erfaring med TS 16 949, ISO 9001 og ISO 14 001, er det er en kæmpe fordel.

Uddannelser:
Du er uddannet ingeniør (produktions-, maskin- eller lignende) og har i den forbindelse haft fokus på kvalitetsstyring.
Du har et Green Belt i Lean Six Sigma, men det er ikke et krav.

Sprogkunder / EDB:
Du taler/skriver flydende engelsk, og du er rutineret bruger af MS Office.

Virksomhedsbeskrivelse:
RMIG er verdens største producent og leverandør af perforeret metal, og det er RMIGs vision at være "det bedste valg" for kunder, aktionærer og medarbejdere.

Med produktionsenheder og salgskontorer over hele Europa og mere end hundrede års erfaring inden for perforeringsindustrien, er virksomheden i stand til at tilbyde en enestående service inden for levering af perforerede plader og strækmetal. Læs eventuelt mere her: www.rmig.dk.

Arbejdssted:
Ballerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Quality/Lean manager/155518

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.