PROJEKTLEDER med fokus på projekter i procesindustrien

Bemærk: Denne stilling er ikke aktiv længere

Du er med i projektet fra den tidlige tilbudsfase til aflevering og opfølgning

Stillingsbeskrivelse:
Der er travlt hos Veltec Industrial Services, derfor er virksomheden på jagt efter to dedikerede projektledere til henholdsvis kontoret i Ringsted og til Kalundborg, hvilket kontor du tilknyttes, afhænger naturligvis af din bopæl.

Du får mulighed for at arbejde med små og store mekaniske projekter, som henvender sig til kunder indenfor procesindustrien dvs. raffinaderier, kemisk industri, kraftværker og anden energiproduktion.

Du får ansvaret for styringen af projekterne fra start til slut og bliver en vigtig medspiller i salgs- og tilbudsprocessen, hvor din tekniske indsigt og gode forretningsevner vil komme i spil, når du snakker løsninger og muligheder med kunderne.

Med base på kontoret i Ringsted eller Kalundborg er det dig, der binder enderne sammen på de projekter, som du får ansvaret for. Du sikrer, at der altid bliver leveret løsninger af høj kvalitet til aftalt tid og budget. Du kommer til at arbejde med projektledelse på både store og små projekter.

Samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen bliver en del af hverdagen. Du deltager aktivt, når der skal diskuteres tekniske løsninger og muligheder på projekterne.

Du er med i tilbudsgivning omkring bl.a. kostkalkulation og kontraktlige forhold og har også ansvaret for projektindkøb.

Når du er leder på et projekt, vil dele af arbejdet foregå ude hos kunderne. Kundekontakt bliver derfor en væsentlig del af din hverdag, hvorfor det er vigtigt, at du også er åben for en vis rejseaktivitet, som kan være ca. 30 overnatninger p.a.

Projekterne varierer altid meget og varer typisk fra nogle uger til mange måneder med budgetter fra et par hundrede tusinde til tocifrede mio. beløb.

Du har det overordnede ansvar for projekterne, hvorimod styringen af projekterne ude på sitet typisk bliver varetaget af kompetente montageledere.

Du kan se frem til et job med stor kontaktflade både internt i egen organisation samt eksternt til forskellige interessenter.

Du tilbydes:
En virksomhed, som anerkender medarbejderne som hjertet i virksomheden. De anser medarbejdere som drivkraften og passer derfor godt på dem.

Virksomhedens værdier er baseret på nogle grundlæggende elementer såsom høje etiske standarder, retfærdighed, teknisk kompetence og fremsynet tænkning.

Løn:
En lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Da du kommer til at arbejde med flere opgaver på en gang, er det vigtigt, at du arbejder systematisk, besidder et godt overblik, og er fleksibel ift. at levere lidt ekstra, hvis der er særlig travlt.

Du interesserer dig både for den økonomiske og den tekniske del af projektgennemførelsen.

Du er selvstændigt arbejdende og trives i en funktion, som er både teknisk og kommerciel og i stor grad er udadvendt. Du går gerne forrest og inspirerer dine kolleger i forhold til opgaveløsningen.

Erhvervserfaring:
Du har eventuelt erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med koordinering og ledelse af tekniske projekter og, hvor du måske også har haft ansvaret for projektøkonomien.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, maskinmester eller anden relevant uddannelse.

Sprogkunder / EDB:
Det forventes, at du er god til både dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
I Danmark blev Veltec grundlagt i 1969 af smeden William Petersen, dengang under navnet Skandinavisk Industriservices.

I dag er Veltec en del af den tyske familieejede gruppe Plant Systems & Services PSS GmbH. Udover Veltec i Danmark og Norge ejer PSS også Veltec i Tyskland og Belgien samt virksomheden Etabo Energitechnik & Anlagenbau.

PSS-gruppen har i alt ca. 1200 ansatte og en årlig omsætning på 200 millioner Euro. Passionen er i dag den samme som for 50 år siden, men kompetencerne er blevet stærkere, specialiseringen er blevet større og teknologien har udviklet sig, og virksomheden opererer nu mere internationalt.

I dag er Veltec Industrial Services A/S en af Nordens største og en pålidelig totalleverandør indenfor den industrielle branche.

Veltec Industrial Services A/S er en velfungerende, professionel og anerkendt servicevirksomhed med speciale i smedefaget, der leverer serviceydelser i høj kvalitet indenfor industrierne olie og gas, petrokemi, kemi, energi samt den maritime branche.

Det er ofte store procesanlæg, raffinaderier og kraftværker, som man arbejder med for kunder som Ørsted, Kalundborg Refinery, Haldor Topsøe og Man Diesel.

Virksomheden har også kunder som Novo Nordisk, Inter Terminals, Forsvaret og mange andre.

Veltec Industrial Services har specialiseret sig i mange forskellige ydelser, da man både designer, udvikler, konstruerer, implementerer og servicerer for virksomheder i Danmark og flere steder i Europa.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Ringsted eller Kalundborg

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektleder/153022

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profil Partners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.